Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Har du behov for engelske artikler?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 28. Jan 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 14:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hej til Aminofolket,

Mit navn er Lars, og for knap 2 måneder oprettede jeg en tråd herinde på Amino.dk, hvor jeg spurgte hvad andre ville gøre hvis de sad I Filippinerne, og gerne ville prøve noget helt nyt.

Rigtig gode forslag kom på banen, hvilket har medført at jeg i dag har gang I opstart af to websites – Et affiliate-site og et site der tilbyder unikke engelske artikler, og det er sidstnævnte projekt mit tilbud omhandler. Mere om det lige om lidt.

Det lyder måske lidt kliche-agtigt, men en helt ny verden har åbnet sig for mig.

Hvis nogen havde sagt til mig for to måneder siden, at jeg I dag ville sidde med 2 sites som snart er klar til launch, og at jeg ville være I fuld sving med at læse “SEO-LEX” af Morten Rosenstrand (kun light udgaven indtil videre), plus E-bøger fra Mikael Rieck, så havde jeg nok kun haft en lettere hovedrysten til overs for vedkommende.

Ikke desto mindre er det her jeg står I dag, og for at sige det lige ud synes jeg det er skide spændende,…Og meget omfangsrigt!

Nå lad mig fortælle kort om min “artikel forretning” så vi kan komme frem til det det handler om.

Jeg har de sidste 50 dage ledt med lys og lygte efter et pålideligt team som kan levere engelske artikler af god kvalitet til nogle fornuftige penge. Rigtig mange artikler er blevet læst igennem for at vurdere  kvaliteten hos potentielle samarbejdspartnere. Flere parametre har været med I min udvælgelses-proces, men det korte af det lange er, at jeg nu har fundet min samarbejdspartner.

Derfor smider jeg nu dette tilbud afsted til alle Aminoer,som du kan læse nedenfor.

 

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder engelske SEO-artikler af god kvalitet på 500 ord. Artiklerne vil være unikke og udarbejdet efter de ønsker du har til emne og keyword(s).

Der vil ikke blive anvendt nogen form for spinning software, og vi garanterer at alle artikler vil være I stand til at gennemgå enhver Copyscape test.

Ved levering står du som ejer af artiklen, og det udarbejdede materiale vil ikke blive anvendt igen i andre henseender.

Vi kan også være behjælpelige med kortere eller længere artikler, blog indlæg, udarbejdelse af nyhedsbreve m.m.

 

Hvad koster det?

Vores introduktionstilbud lyder på en rund tyver (20 DKK) pr. artikel på 500 ord. Minimumsordre lyder på 1 artikel og der er ikke noget loft for maximumsordre.

Tilbuddet vil gælde fra onsdag d. 4. Juli 2012 og en uge frem.

 

Levering og betaling

Normalt vil en bestilling på under 10 artikler blive leveret inden for 48 timer.

Ved bestilling af mere end 10 artikler aftales det individuelt.

Såfremt efterspørgslen er højere end forventet (ville være fantastisk) kan leveringstiderne blive længere end de 48 timer.

Du vil få en leveringstid når du bestiller, og den har vi tænkt os at overholde.

Betaling foregår forud via Moneybookers/Skrill  eller Danske Bank overførsel.

 

Afslutningsvis vil jeg sige…

At spille med åbne kort synes jeg man kommer længst med. Derfor mener jeg følgende er relevant at have med.

Hvis du forventer artikler der svarer til en doktorafhandling I kvalitet. så er vi ikke den rette samarbejdspartner for dig.

Mit team er dygtige skribenter og researchers og kan skrive om alt mellem himmel og jord,

På det site hvor jeg oprettede kontakten til min samarbejdspartner, får de top karakterer både hvad angår sprogkvalitet, indhold og relevans for læseren, og det er vel og mærke fra kunder I England, USA og Canada, men det er ikke professorer jeg har startet samarbejde op med.

Måske laver jeg min første store fejl på min nye karrierevej ved at skrive ovennævnte, men det er nu engang sådan jeg har det bedst med, og jeg vil hellere have 20 glade kunder end 25 kunder hvor 5 ikke er tilfredse fordi forventningsafstemningen ikke var på plads.

 

Spørgsmål?

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på PM.

Med venlig hilsen

Lars

Fra Manila, Filippinerne
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 1558
Fra  1902 Software Development Corporation Skrevet kl. 14:53
Hvor mange stjerner giver du? :

kmalco:

Måske laver jeg min første store fejl på min nye karrierevej ved at skrive ovennævnte, men det er nu engang sådan jeg har det bedst med, og jeg vil hellere have 20 glade kunder end 25 kunder hvor 5 ikke er tilfredse fordi forventningsafstemningen ikke var på plads.

Nope, du er bare klog :)...send mig en PM og lad os mødes over en kop Starbucks hvis du er i NCR...

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 15:26
Hvor mange stjerner giver du? :

HEj

Fint initiativ, men er det ikke lidt spildte kræfter at du tilbyder engelske artikler i Danmark? Så vidt jeg ved har det ikke den store SEO værdi...

Med mindre du samtidig kan finde en der billigt kan oversætte dem til Dansk....

Bør du ikke hellere prøve at finde fora og kunder i de engelsktalende lande?

- og når det så er sagt, så STORT tillykke med den nye karrierevej og tilværelse på Filipinerne Big Smile

Mvh

Morten

Tilmeldt 28. Jan 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 16:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Peter Skouhus:

Nope, du er bare klog :)...send mig en PM og lad os mødes over en kop Starbucks hvis du er i NCR...


Tak for de kyndige ord Peter.

I disse dage befinder jeg mig hjemme på ferie i Danmark. Har forældre, søskende, nevøer og niecer som gerne vil have bekræftet at jeg er i live et par gange om året. Jeg er tilbage i Filippinerne i august,

Jeg skynder mig altid væk fra Manila. Byen er too crowded and to polluted for me. Jeg ved faktisk ikke hvor NCR er, men jeg formoder det er Manila vi snakker om?

Men det kan være jeg næste gang skal udskyde min flybillet fra Manila til Davao nogle timer, og tage en kop Starbucks med dig :)

 

 

 

 

 

Tilmeldt 28. Jan 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 16:08
Hvor mange stjerner giver du? :

WideEyes.dk & AAimport.dk:

Fint initiativ, men er det ikke lidt spildte kræfter at du tilbyder engelske artikler i Danmark? Så vidt jeg ved har det ikke den store SEO værdi...

Med mindre du samtidig kan finde en der billigt kan oversætte dem til Dansk....

Bør du ikke hellere prøve at finde fora og kunder i de engelsktalende lande?

 

Det er min erfaring at der også er danskere med behov for engelske artikler, men du har helt ret at det er et mindre marked jeg henvender mig til via via Amino.dk end hvis jeg havde smidt mit tilbud op på et internationalt forum.

Jeg vil i fremtiden også tilbyde vores service internationalt, men nu starter vi stille op, og får forhåbentlig nogle rigtig gode referencer via Amino.dk.

 

Fra Aalborg
Tilmeldt 25. Dec 09
Indlæg ialt: 655
Fra  Dropshipbase.dk Skrevet kl. 16:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan af en eller anden grund ikke sende dig en PM? Har muligvis brug for dit team...

Tilmeldt 28. Jan 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 16:19
Hvor mange stjerner giver du? :

@Tom og andre interesserede

Jeg kan også kontaktes på kimlar14(a)gmail.com.

Blot til info så er der motionsløb i aften i min lille landsby, og jeg skal deltage i det 7km lange løb!

Så jeg vil ikke være i  stand til at besvare henvendelser før jeg kommer tilbage i aften ved 10-tiden... Hvis jeg kommer tilbage!! Har ikke løbet i mange år.

Fra Stoke
Tilmeldt 16. Nov 11
Indlæg ialt: 866
Skrevet kl. 16:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg skal ikke kunne sige noget om artikelservicen, udover at prisen virker ganske attraktiv.

Men jeg kan da sige at jeg har kendt Lars over nettet et par år, og har også lavet en del financielle transaktioner 

der beroede på fælles tillid, og der har aldrig været noget der.

Der er måske nogle der tænker svindler når et nyt medlem laver en post som denne, det ville jeg bare lige afkræfte :-)

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15052
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 18:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Morten er et flot navn, men jeg tror nu hellere han vil kaldes Thomas Rosenstand ;D

Jeg har fået leveret en stak artikler fra Lars, og det hele spillede max! De blev leveret til tiden, sproget er flydende, teksterne er brugbare og det er tydeligt, at der er lavet reseach! 

Så tøv ikke med at udnytte dette tilbud, hvis du benytter engelske tekster på en eller anden måde...

Tilmeldt 28. Jan 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 23:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Så har alle, som har henvendt sig via pm eller mail, fået svar.

Tak til Kristoffer og Fashion-Seller for de ord de har givet med på vejen. Der er plads til flere kunder i butikken, så kontakt mig endelig hvis du har behov for unikke engelske artikler.

Jeg vil meget gerne ændre det navn jeg har skrevet som forfatter til "SEO-LEX". Jeg har formået bade at skrive for- og efternavn forkert hvilket jeg beklager meget Thomas Rosenstand.

Jeg har ledt og ledt, men jeg kan simpelthen ikke finde hvor jeg redigerer i mit indlæg! Er der nogen som kan hjælpe mig?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)