Der er masser rundt omkring der er utilfredse med Billys Billing |
Forståelsesspørgsmål vedr. bogføring
Præmissen for hele denne diskussion mangler en meget vigtig faktor. Husk at vi i Billy’s Billing, i modsætning til de traditionelle regnskabsprogrammer, har to typer af brugere at tilfredsstille: 1. Personer der har lavet regnskab i mange år. De ved hvad debet og kredit er. De foretrækker at nummerere deres bilag, gemme dem på papirform i en mappe, og bogføre dem vha. en kassekladde. 2. Personer som aldrig har lavet regnskab før. De har aldrig lært hvad debet og kredit er. De ved ikke hvordan de skulle holde styr på deres bilag, eller kan bare ikke overskue det. De foretrækker at tænke i fakturaer og regninger. De indscanner og vedhæfter deres regninger/kvitteringer i programmet. Ingen grund til at nummerere dem - programmet ved hvad der hører til hvad. Det er vigtigt, at I kan sætte jer ind i andres behov. Da vi startede Billy’s Billing ville vi tilbyde noget der først og fremmest var målrettet til gruppe nr. 2. Det er derfor vigtigt at pointere at vi har målrettet produktet til iværksættere og folk som ikke tænker i regnskabssprog til hverdag. Og det er lykkes med så mange tilfredse brugere. Vi vil selvfølgelig også gerne tilfredsstille så mange som muligt i gruppe nr. 1. Det er fx hvad vi imødekommer gennem vores nylige revisoropdatering. Så hvis du er en erfaren regnskabsperson hører vi hellere end gerne fra dig, hvis du har inputs til hvordan vi også kan gøre din hverdag lettere. Hvis du henvender dig direkte til os, kan vi have en dialog i stedet for at der bliver smidt beskyldninger rundt på diverse fora. Jeg vil gerne kommentere på de to issues der har været bragt op den seneste tid på Amino, og understrege at der ikke har været tale om fejl. Regninger og bilagsnumre Det bilagsnummer der kommer i mellem regninger er korrekt nok betalingen af regningen. Det er så du kan indtaste en regning og lade den stå som ubetalt. Billy vil så automatisk bogføre dette skyldnerbeløb under “Skyldnere til leverandører”-kontoen. Når man senere hen markerer regningen som betalt, vil Billy flytte beløbet fra bankkontoen. Modulet “Regninger” er lavet til alle de af vores brugere der ikke gider at bruge en kassekladde og tænke i debet og kredit (gruppe nr. 2). Hvis du er regnskabsekspert, og har idéer til hvordan denne del kan fungere smartere for dig, så skriv endelig til mig. Hvis du foretrækker at have ét bilagsnummer pr. regning, og du først har nummereret dem, så brug vores nye Kassekladde i stedet for regningsmodulet. Kassekladde er et gratis add-on, som du kan tilføje under Organisationsindstillinger -> Abonnement. Derefter kan du finde det under Regnskab-menupunktet. Mht. Martins spørgsmål: “Hvordan mon Billy's Billing så vil håndtere de regninger, som ikke bliver betalt? Vil de bare lave et tomt bilag, for at have et bilag til deres foudbestemte nummer?” Svaret er at der ikke vil blive lavet et bilag for betalinger før regningen faktisk bliver betalt. Så der vil aldrig komme et hul i bilagsnumrene. Moms Billy’s tidligere momsopgørelse benyttede sig kun af én momskonto. Det var for at gøre det lettere for brugerne at overskue. Selve tallene på momsopgørelsen blev regnet ud pba. af de fakturaer og regninger der var blevet oprettet i den pågældende momsperiode. Altså var tallene korrekte. At der kun var en momskonto havde den begrænsning (ikke fejl, vigtigt) at revisorer havde sværere end normalt ved at korrigere moms. Dette ønske har vi taget til os, og siden revisoropdateringen bliver momsbeløb nu spredt ud på forskellige momskonti, så det er lige til at korrigere og spore moms. Så lad os nu alle sammen være voksne mænd og kvinder og indse hvor mange brugere der synes godt om Billy’s Billing, og tale sammen i stedet for at kaste med mudder. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre. Hvis der er nogen der har spørgsmål eller inputs til mig, er I meget velkomne til at skrive direkte til mig på sebastian@billysbilling.dk. Mange positive hilsner Sebastian Billy’s Billing |
M.a.o.men regning kan få bilag 1. Så kommer en masse andre transaktioner og så betales den og nu få bilag 30 for betalingen korekt? |
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Min gratis blog www.johnhannover.com
Skal du også indtaste kortinformationer osv.? Jeg kan ikke huske det præcist ved mig, men jeg blev ikke bundet på noget. En lille uge før prøven udløb, fik jeg en mail om, at hvis jeg ville fortsætte, skulle jeg vælge en betalingsmåde. |
Hvorfor ikke bare anvende samme bilagsnummer til betalingen? Eller tildele et fortløbende blagsnummer til betalingen? Problemet med at afsætte et tomt bliagsnummer til en mulig kommende betaling er jo, at der i visse tilfælde aldrig kommer en betaling, og som Cookie påpeger, så er der i visse tilfælde også kun en delvis betaling (hvilket faktisk sker ret ofte). Ovenstående ændring kan sagtens laves, uden at involvere brugerne i at tænke på bilagsnummerering, og så vil I heller ikke opleve problemer med at der kommer huller i bilagsrækken, hvilket der uden tvivl vil komme, med den metode Billy's Billing anvender nu.
|
Hej Cookie Mmange tak for dine konstruktive spørgsmål. Jeg besvarer her hvert af dem. Martin E. Jensen, dit spørgsmål bliver også besvaret her.
Korrekt. Der er altså ingen mulighed for at der opstår huller i bilagsnumrene, som Martin E. Jensen mistænker. Der bliver ikke reserveret et bilagsnummer for en betaling. Hvis du indtaster regning A, B og C efter hinanden, får de bilagsnummer 1, 2 og 3. Hvis du derefter går ind og registrerer at du har betalt regning A, vil bilaget for denne betaling få nr. 4. Hvis du registrerer to delbetalinger for regning A, får den ene bilagsnummer 5, og den anden nr. 6. Det hele afgøres af rækkefølgen hver transaktion sker i. Alt dette er ikke noget, som den normale bruger, der uploader sine bilag i programmet, skal tage sig af. Det hele fungerer automatisk bag i systemet.
Bilagsnummerrækkefølgen nulstilles ikke ved årsskifte. Det er bare et fortløbende nummer.
Korrekt. Det er lige til at håndtere i Billy. Hver betaling er knyttet til en (eller flere) regninger (dem du får fra dine leverandører), og hver regning kan betales i flere omgange. Når en regnings totale beløb er blevet registreret betalt, vil selve regningen stå som "Betalt". Samme koncept for fakturaer (dem du sender til dine kunder). Så du har altid totalt overblik over hvad du skylder, og til hvem du skylder. Det er en af grundene til at nybegyndere foretrækker Regningsmodulet ift. kassekladden. Det er mere koblet op på hverdagen, og ikke for almindelige mennesker abstrakte koncepter som debet, kredit og balancer.
Teoretisk set jo. Det er måden vi har valgt at lave det på, og jeg kan ikke se hvilke problemer det skaber. Hvis der er nogen der har inputs til andre måder at gøre det på, er vi lytre øren.
Ja, hvis du indtaster en regning fra en udenlandsk leverandør og vælger momssatsen "Udlandsmoms varer" eller "Udlandsmoms ydelser", vil programmet automatisk lægge momsbeløbet på begge sider, som både en afgift og et fradrag, så det går i nul.
Du har helt ret. Det er det ønske vi gør alt hvad vi kan for at imødekomme.
Som Christian Bundgaard også skriver, så får du en gratis prøveperiode på 30 dage. Du behøver ikke indtaste kortoplysninger til start, og du binder dig ikke til noget. Så du vælger bare det abonnement der passer dig, og der vil kun blive trukket penge, hvis du senere hen indtaster dine kortoplysninger. Sebastian |