Jeg mener, at det er det eneste anstændige
Det er her den går galt, vi er blevet så mistroiske i Danmark at vi ikke kan bruge den slags begreber uden at blive mistænkeliggjort.
Hvis du taler om rimelighed og anstændighed, så tror folk der stikker noget under - og så skal det kontrolleres, for du skjuler helt sikkert et eller andet :-)
Jeg har oplevet at få en skarp påtale og en måneds varsel til at bringe orden i sagerne fra skat, ellers ville der falde brænde ned. Hvad jeg havde gjort? Efter skats vurdering fyldte reolerne i mine tre firmabiler 0,2 kvadratmeter for lidt i bilerne, efter reglerne for specialkøretøjer.
Nu jeg er igang, så brugte jeg, i samme omgang, 10 timer af min egen tid, betalte 6.500 i revisorregninger (Tid og erklæring), på en grundig gennemgang fra skat. Resultat, de fandt tre sponsorbilletter der var bogført på den forkerte konto, jeg omposterede og fremsendte en revisorerklæring på at omposteringen var udført korrekt.
Så tillykke til Danmark, det gav lige 37,50 ekstra i statskassen :-/
Hånden på hjertet, det er da spild af alles ressourcer, medarbejderen fra skat brugte omkring tre hele dage på seancen.
Beklager, men med den slags kontroller så har jeg meget lidt tiltro til at yderligere kontroller medfører bedre resultater.
Det er hverken rimeligt eller anstændigt :-)
Varm hilsen
/Brian