Hej Kenneth,
det lyder lidt sjovt at du har set på tøj fra Hongkong og godt kunne tænke dig at importere. Når jeg tænker på hvor meget arbejde vi bruger på at lave
diverse kollektioner for tøjvirksomheder i Danmark. Det er ikke noget man bare gør. Der skal laves designs, måleskemaer, fremsendes vareprøver, godkendes prøver og størrelser, laves kvalitetskontrol, foretages mærkning af tøjet mv. Der er rigtig mange beslutninger der skal træffes. De fleste firmaer har en produktionsmanual på mindst et ringbind
pr. produktkategori. Du kan selvfølgelig altid købe noget kinesisk designet tøj, men det er der jo ikke nogen Europæer der kan "skrue" sig ned i. De fleste fabrikker har ikke noget "færdigt" tøj liggende, som du bare kan købe, de laver det ud fra dine specifikationer.
For at komme igang skal du derfor alliere dig med følgende personer:
2. En konstruktør der skal lave størrelser ud fra dine designs
3. En agent der kan få dine designs produceret på en pålidelig fabrik
4. En kvalitetskontrollør, der laver inspektion af dine varer.
5. En speditør der kan fragte dine varer til Europa.
Tøjproduktion i Kina er billigt, men det er dyrt at komme igang. Det kræver også at man ved hvor man vil sælge sine produkter. Mængderne starter typisk ved 1.000 stk. pr. style og de rigtig gode priser får man fra 5.000 stk. pr. style.
Hvis man vil arbejde professionelt med tøjproduktion, må man også selv arbejde professionelt og lave et ordentligt forarbejde. Ellers får du helt sikkert ikke det resultat du havde regnet med. Selv de professionelle, får indimellem noget de kan hælde på lossepladsen og det koster.
Mvh
Karin Wheler