For mange år siden læste jeg en sandt beretning om Kina styret under Mao. Bogen beskrev hvordan kvinder imod deres vilje fik fjernet deres børn, under graviditeten op til 8 måned, hvordan børn måtte bøde deres liv og forældre for evigt leve med denne smerte... det er så ikke forandret.
Alle kan mene hvad de vil, og vi er forskellige.
Men der er flere elementer i det:
Set udfra barnet - Muligheden for at leve fratages med tvang
Set udfra moderen og faderen - Vi kender jo blot overskriften og ikke detaljerne, så hvilken ret har vi til at dømme/fordømme, men jeg kan forstå deres smerte ved at miste deres barn
Samfundsmæssigt - ja man er nød til at have regler, men måske finde alternativer her?
Her kunne vi til gengæld nok ikke være mere enige - Alle har ret til at mene, hvad de vil.
Det er rigtigt at barnet fratages sin ret til at leve, og jeg kan sagtens forstå forældrenes smerte (Også selvom jeg ikke har børn)..
Der er helt sikkert alternativer. Der er altid en vej "frem". I dette tilfælde altid et alternativ, men hvis ingen kommer med et alternativ, så er det jo det samme som at skyde løs med alle mulige politiske løfter uden at have den fjerneste anelse om, hvordan de skal gennemføres, for at fange vælgere.
Så har du et alternativ? Hu Jintao er jo i Kbh. disse dage, måske vi kan fange ham, inden han tager afsted.
I kina ser man tilsyneladende ingen andre alternativer, og skal jeg være lidt grov, så er der nok af dem. Så muligvis, og kun muligvis, betyder en enkelt fra eller til ikke så meget.
Det ville være rart, hvis vi alle kunne leve i denne verden og ingen døde, men det er vel heller ingen hemmelighed at nogen er nød til at dø, så må man bare håbe at det ikke er en selv.
Tænk engang, med den befokningsvækst der er på verdensplan, om 100 år, hvis intet ændres, hvor skal vi så være henne? Prøv du at finde et alternativ til det. Det er vel også bedre at dræbe et endnu ufødt barn end at de begynder at slagte alle gadebørnene for at skaffe mere plads. Det er jo ikke uden grund at man har et-barns politikken.