Det er nok meget svært at blive vin eller/og- Ølimportør eller hvad? Har i nogle erfaringen/viden omkring dette område ?
Nej. Det er nu ikke særlig svært at blive. Danmark er det land i verden som har flest vinimportører per indbygger. Afhængig af hvor du vil importere fra så kræver det reelt bare en momsregistrering, registrering for vinafgift og registrering som varemodtager. Dertil kommer tilmelding til fødevareregionen.
Basalt set ja. Start med at undersøge om vinen/øllet i forvejen er på det danske marked. Mange garageimportører medfører desværre ofte lave avancer pga konkurrencen.
Ring skriv eller bedre endnu fax. Sig til dem at du måske er interesseret i at importere deres produkter til Danmark. Bed om et prøver og en prisliste. Smag på det og overvej om vinen kan sælges i Danmark. Derfra er det ligesom at handle en hvilken som helst anden vare.
Det er en branche, hvor netværk, erfaring og personlig kontakt med producenterne har betydning for hvilken pris man kan opnå - og måske endda også mængder.
Er der nogle specielle lande som har din interesse?
Som Henrik meget rigtigt siger så er der utroligt mange garageimportører og jeg er sikker på at de har det sjovt med at dyrke deres hobby. Jeg tillader mig også at gå ud fra at du har en særlig interesse for vin/øl siden du spørger til importreglerne?
Hvis du mener det seriøst så skal man nok kunne forklare hvorfor man mener en vin er god, om den har lagringspotentiale, harsh tanniner mv. Jeg har i en periode fulgt kurserne her http://www.wsetglobal.com/ og det har givet et helt fantastisk indblik i vinens verden og en stor lyst til at prøve mig frem. Nu bor jeg så også gunstigt i forhold til Alsace og andre vinregioner så den skal dælme ha' gas skal den ((-:
Du kan jo prøve dig frem med en lille import til venner og bekendte og så arbejde ud fra det!!
- og så er der lige det, du skal indbetale et depositum til SKAT for at blive registreret som importør - du skal jo svare afgifter som alle andre.
Der skal ikke normalt stilles depositum til SKAT når du importerer øl/vin. Det er nok at du lader dig registrere som varemodtager. Det vil sige at du afregner afgiften hver måned.
Bjarne:
Herudover skal du betale emballageafgift, hver gang du køber varer i udlandet.
Ja - men der en minimumsgrænse for registrering - så inden det bliver aktuelt kan der ryge nogle paller ind i landet.
Bjarne:
Og endelig skal emballagen overholde lovens krav vedr. mærkning af indhold (herunder sulfitter) på dansk.
Hovedparten af de vinproducenter, som har eksportmarkedet som målgruppe lever allerede op til disse krav i dag. Alternativt sørger man for stille det som betingelse til producenten.