Hej folkens Man siger altid, at man skal starte noget, som interessere en. Jeg er 28 år, og er i gang med at tage en bachelor i E-konceptudvikling. Mange af jer herinde, har nok allerede læst mange af mine indlæg. Som I kan høre, så har jeg en masse projekter, jeg gerne vil føre ud i livet, men det er svært, når man ikke har pengene til det. Jeg har nu i et stykke tid virkelig tænkt over, hvad som interessere mig, og må nok indrømme, at jeg er lidt "retro". Jeg kan huske min tid, da jeg kom på den lokale grill, og brugte tid på at putte mønter i de forskellige arkade-maskiner. Det var en fantastisk tid, og jeg tænker tilbage på den med glæde. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at starte det hele op fra bunden igen. Leje et lokale i Aalborg, hvor der er opstillet en masse forskellige arkade-maskiner. Foruden det skal det være en rigtig "burger-snask", med alt hvad der hører dertil. Så så jeg også rigtig gerne, at der var et lille biograf-rum, hvor der kørte alle mulige tegnefilm fra 80-90'erne. Lige fra Luftens Helte til He-man, hvor folk bare kunne gå ind og få minderne opfrisket. Ikke noget stort, men et rum med et par popcorn maskiner osv. Jeg ved ikke, om det ville henvende sig til dagens teenagere, men jeg ved, at jeg selv ville elske sådan et sted Men jeg søger folk, som ville være med til at finansere min ide. Jeg ved udfra mine venner, at de gerne ville komme der, så jeg tror, at det måske kunne blive populært. Men der er selvfølgelig nogle ting, som skal ordnes. Ved ikke om man kan købe sådanne arkade-maskiner endnu. Der skal selvfølgelig være de gamle "old-school" spil, men også nyere spil. Mon man kan få bygget arkade-maskiner, hvis man har pengene? Jeg elsker min ide Og så for at gøre det sjovt og hyggeligt senere på aftenen, kunne folk komme og holde lidt forfest, hvor der f.eks. var karoke iform af, hvor man skulle synge til de gamle klassikere som bubbibjørnene, rip rap og rup på eventyr osv, og så kunne man vinde en flaske af et eller andet. Det skal være sjovt og hyggeligt. Jeg brænder virkelig for min ide, men ved selvfølgelig, at I kan se en masse negative ting, og det er iorden. Det er også derfor jeg skriver. For at høre om det er realistisk. Hvis jeg havde pengene, kunne jeg selvfølgelig bare lave det, men har dem ikke. Derfor kræver jeg heller ikke ret mange ejerandele, for det kan jeg ikke tillade mig. Jeg vil bare gerne være der, og betjene folk, når jeg har tid. |
Du kan sagtens finde retro arkader på ebay eller lignende sider. Jeg synes det er en god idé du er kommet på og jo før du kommer i gang med at lave en grundig forretningsplan jo bedre.