Hej Henrik,
Jeg takker først og fremmest for den positive kritik af siden - sideskift er noget vi allerede er blevet informeret om af vores test-panel, og vi snakker i øjeblikket om den mest hensigtsmæssige inddeling af videoer (alfabetisk orden, men bogstaver som du fortæller, eller alle videoer på én side).
Jeg er glad for, at du har bemærket søgefunktionen - den var ikke let at udvikle, og det har tage lang tid at få udviklet en ordentlig søgealgoritme, som naturligvis stadigvæk kan forbedres. Det er blot én af de funktionaliteter på siden, som jeg er ret stolt af 
Nu er jeg reelt set kun udvikler på projektet, så mange af tankerne i forhold til andre udbydere har jeg ikke helt under huden. Det jeg fik fortalt i sin tid er, at siden skal skille sig ud ved, at have en anden undervisningsform. Der er på videoerne ikke en lærer ved en tavle, som står og forklarer det. Alle videoerne har derfor 100% fokus på indholdet, med en stemmer som forklarer tingene i et roligt tempo. Dertil er prisen naturligvis også en måde vi vil konkurrere på. Hvor MatematikABC naturligvis er en virksomhed som gerne skulle tjene penge, handler det i høj grad også om, at kunne tilbyde et godt produkt til kunderne. Det er klart, at der er visse omkostninger forbundet med video-hosting på internettet, udvikling af siden, vedligeholdelse og indspilning af video. I starten er der også en del udgifter til markedsføring af siden, som naturligvis skal dækkes af vores brugere.
Du har helt ret i, at det er et hårdt marked at bevæge sig ind på med sider som FriViden og Restudy, men vi mener alligevel at kunne tilbyde et produkt, der er væsentligt anderledes i forhold til konkurrenterne og til en pris, der er overkommelig for alle (25kr for en måned eller 299kr for alle 3 år på gymnasiet).