Jeg vil godt byde ind med et par svar.
Først vil jeg rose jer. Det er genialt den måde, I går til opgaven på. Jeg selv er forholdsvis IT-kyndig, men roder altid rundt i, hvilken RAM jeg skal købe etc. Jeres guide er fantastisk. I skal bare gøre to ting: Gør opmærksom på den overalt og gøre den mere brugervenlig.
Jeg vil anbefale, at I f.eks. holder øje med fora som Hardware Online, Macnyt, Eksperten og Macbay. Der er tit folk, der skrive "hvilken RAM passer til denne computer". Så smid et link til jeres søgning. Det er en måde at få trafikken på. Hårdt arbejde ja - men jeg sagde heller ikke, jeg ville levere en nem løsning 
Dernæst synes jeg, at jeres formular øverst i højre hjørne er lidt misvisende, da den jo er et banner. Det tog lige lidt tid, inden jeg fattede, at jeg skulle bruge den formular, der kom i bunden. Formularen er fin nok, men kan I ikke få den sexet lidt op? Generelt kunne jeres side godt trænge til at blive sexet op af en designer.
Der udover bør I lave nogle brugertests. Smid et par 1000 efter det på brugertest.nu (ja, I kan gøre det gratis ved at invitere venner, men det får I ikke gjort - så se nu at gøre det).
Der udover skal I lave jeres billeder klik-bare ved en søgning. Hvis I ikke tror mig, så prøv clicktracking - evt. danske ehavior (mener at Amino Plus-medlemmer får en gratis start-pakke der - prøv at høre Amino).
Og så synes jeg, at I skal lade antal være forudfyldt. Altså at der står et 1-tal i boksen. Hver gang I beder brugeren gøre noget, sætter I en forhindring op.
Fjern feltet med "rabatkode" i jeres check-ud flow (se her hvorfor).
Drop det der med gæst/konto halløj i jeres check-ud flow. Det er en show-stopper. Luk nu den ordre, så kan I få konto-venner-Facebook-venner-Pinterest-venner-whatever-venner bagefter.
Håber, der var lidt til inspiration. Giv den gas - konceptet er godt nok!
Bedste hilsner
Morten Vadskær