Kære brugere. Jeg går med overvejelser om at stifte et selskab og i den forbindelse søger jeg input omkring hvad, der vil være mest fordelagtigt i kraft at forskellige faktorer. Bl.a. er jeg på nuværende tidspunkt studerende og vil helst ikke miste min ret til SU. Jeg vil nedenstående forsøge at beskrive min situation og ønsker således lidt meninger blandt jer brugere. Baggrund: I øjeblikket studerende og afslutter bacheloruddannelse i kommunikation og virksomhedsstudier sommeren 2012. Jeg har 5års salgserfaring, primært pr. telefon (herunder også canvas salg). Jeg har sideløbende med studiet været ansat i store danske og også internationale virksomheder. Jeg er nu blevet tilbudt at arbejde hardcore canvas med et produkt, som udelukkende skal sælges til organisationer og virksomheder. Produktet ser jeg et stort potentiale i og føler at der er grundlag for stor afsætning hvis jeg finder den rigtige vej igennem. Det er nu således at jeg skal indgå et partnerskab med to andre. Det er min kammerat og hans far. Faren har agenturet på produktet, men har ikke selv tid til at gå helhjertet ind i projektet. Derfor er min kammerat og jeg oplagte i forhold til at få solgt produktet. Vi har på nuværende tidspunkt fastlagt at der helt konkret er 50kr. at hente for hver afsat produkt. I forlængelse heraf tager min kammerats far 10% af hver afsat produkt. Det efterlader 40kr. til min kammerat og jeg pr. produkt. - Mit spørgsmål går nu på. Skal vi alle tre danne et selskab og så formulere en kontrakt hvori vi beskriver hvem der får hvad og hvor stor en andel, som ejes af hvem? - Eller vil det være mere fordelagtigt at oprette et selskab bare med mig og min kammerat, og så efterfølgende afvikle de 10% med faren. Her tænker jeg også fremadrettet i den forstand, at vi påtager os nye opgaver, som ligger ud over farens agentur. Er det tilfældet vil jeg jo ikke at faren stadig skal have 10% af vores indtjening. - så hvordan sikrer jeg mig mod det? Et helt andet spørgsmål er hvorvidt jeg kan drive et selskab og stadig beholde min su. Lad os antage, at vi får vind i sejlende og omsætter for rigtigt mange penge. - hvordan står jeg så holdt op i mod, at man som studerende kun må tjene +100.000 kr. (kan ikke huske det præcise beløb) førend man skal betale sin su tilbage? - Vil det kunne lade sig gøre at holde kapitalen tilbage i selskabet hvis det er et I/S og kun udbetale en løn i overensstemmelse med fortsat at modtage su? Som sådan behøver vi ikke kapital for at gå ind i projektet, hvilket jo minimerer risikoen. Det er så at sige bare vores egen fritid, som betaler vores arbejde i starten ihvertfald. Både min kammerat og jeg er studerende, hvilket egentlig ikke efterlader kapital i voldsomme mængder. Derfor er det vel et I/S vi skal oprette? Jeg glæder mig meget til at høre jeres synspunkter :) Fortsat god dag, Mvh. Musseper
|
Studerende på SU. - Hvilken type selskab skal jeg starte? Hvordan indeles ejerforhold mest fordelagtigt?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)