Kære Aminobruger Jeg har et stykke tid været frustreret over danske politikeres evne til at formulere, hvad jeg betragter som en ambitiøs politisk vision for Danmarks fremtid. Som nation, mener jeg vi har alle brikkerne, til at være førende indenfor innovation og iværksætteri, men det lader ikke til at der findes en politiker i landet, som er i stand til at samle puslespillet til en formaliseret vision. Derfor har jeg følt mig nødsaget, til at stille mig i front for en politisk platform jeg har valgt at kalde Politisk innovation, som har til formål at gøre Danmark til verdens førende iværksætternation i år 2030. Jeg er i forvejen i kontakt med enkelte danske startupvirksomheder, som har følt sig nødsaget til at flytte deres virksomheder udenlands, fordi Danmark ikke har været i stand til at stille et solidt fundament til rådighed som de har kunnet bygge deres virksomhed på. Det er folk som jer, iværksættere, som skal skabe den vækst Danmark skal leve af i fremtiden. Jeg har brug for jeres hjælp til at konkretisere, hvordan Danmark rykker fra vores nuværende position til at blive verdens førende i år 2030. Hvis Danmark skulle stille de bedst mulige rammer til rådighed for dig som iværksætter, hvad skal så ændres i forhold til den måde vi gør i dag? Hvilke problemer render i ind i og hvordan kan vi løse dem? Jeg ser frem til jeres bidrag og sparring omkring hvordan vi gør Danmark til verdens førende iværksætter nation. Med Venlig Hilsen Robert Glæsel |
Det lyder spændene. Det vil jeg gerne hører mere om.