Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nyt forum for fotografer og fotointeresserede

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. Nov 09
Indlæg ialt: 57
Fra  michaelbang.com Skrevet kl. 01:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kære alle,

Mit nye site har nu været online i 5 dage, og egentlig synes jeg det er gået super! Over 350 registrerede medlemmer, mere end 700 indlæg og sidevisningerne brager derud af.

Men jeg ved jo hvor hardcore nogle af jer herinde er, så hvis I har tid og lyst, så må I meget gerne kigge forbi mit site, og se hvad der kan optimeres på.

Nu sælger jeg jo som sådan ikke noget. Målet her er udelukkende flere brugere. Så mine spørgsmål kunne være:

- Hvordan oplever en helt ny (uregistreret) bruger sitet?

- Er det nemt nok at tilmelde sig?

- Er der nok incitamenter i forhold til at bruge tid på at registrere sig?

- Bliver der inviteret nok til debat?

Find selv på flere. :)

Jeg vil sætte stor pris på feedback, og siger på forhånd tak. :)

I finder sitet her: http://www.fotohack.dk

Bedste hilsner,

//Michael

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 12:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael

Jeg har kun taget et kort blik på dit site. Her er mine førstehåndsindtryk:

1) Forside - først forvirret. Er det en artikeside, salgsside eller forum eller? Måske ved de folk der besøger dig det godt allerede, men jeg synes det er lidt rodet.

2) Kassen der er til venstre med "kategorier" - her troede jeg det var dine forum kategorier, og jeg var lige ved ikke at klikke på menuen "forum" for inddelingen med "canon", "nikon" etc. kunne jeg ikke rigtig bruge i forum regi

3) Jeg blev positivt overrasket da jeg gik ind på forums delen. Jeg synes der var/er rigtig mange gode emneområder som dækker rimelig bredt for en fotointeresseret. Fedt :)

Må jeg spørge hvad din bevæggrund er til at starte sitet / forummet? Er der ikke rigelig af lignende slags i forvejen? 

Hilsen Morten

Tilmeldt 21. Sep 06
Indlæg ialt: 2606
Fra  StreetPatrol.com StreetPatrol.dk Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Roden af dit domæne laver en 302 Redirect til din forum URL. Hvis der endelig skulle være en redirect fra dit fine domænenavn, skulle du vælge en 301 Redirect, medmindre den er midlertidig. 

Klikker du på dit logo går du dybere ned i en /forum/forum.php. Jeg mener dit logo skulle have linket til forsiden. Uanset om du vil have den skal være på domæne.dk/forum/ eller domæne.dk/forum/forum.php .

Sparetips på Sparefeber.dk

Tilmeldt 3. Nov 09
Indlæg ialt: 57
Fra  michaelbang.com Skrevet kl. 13:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael,

Tak for feedback. :)

1) Hmmm... Du har ret! Jeg har faktisk så sent som i dag overvejet, om startsiden skulle være forummet, og ikke artiklerne (som er default). Din betragtning har nok overbevist mig om det første. :)

2) Det kunne måske løses ved at kalde det artikelkategorier el. lign. for at slå fast, at det er kategorier for artikler.

3. Tusind tak! :) Har prøvet at brede mig ud, uden dog at det virker overvældende. Fedt at det umiddelbart virker efter hensigten. :)

Du har igen ret. Der findes "rigeligt" af den slags i forvejen. Dybest set findes der dog kun (IMØ) to "konkurrenter". Grunden til at jeg laver min er, at de to andre sider henvender sig utroligt bredt, og stort set til alle med et spejlreflekskamera - det gør det svært for en "entusiast/semipro/pro" at få noget ud af sitet. Der er simpelthen for meget "larm". Derudover er der kun begrænset (hvis nogen) moderation på disse sites, dvs. debatterne løber hurtigt af sporet, og bliver personlige frem for faglige. Og det sidste "problem" med disse sider er, at sidernes admins ikke rigtigt leverer løbende kvalitets indhold. Alt er mere eller mindre brugergenereret.

Fotohack.dk adskiller sig ved at:

- Mange Super Moderatorer, som du kan spørge om hjælp, og som er med til at holde sitet rent for indlæg der ikke overholder vores forumregler.

- Selvom ALLE er velkomne, så henvender siden sig ikke til hr. og fru Danmark, men mere til fotografer og fotointeresserede, der er lidt mere seriøse med deres fotografi. Ikke at det ene er bedre end det andet - vi har bare valgt at fokusere på dem der vil lidt mere end snapshots ad hundehvalpen i haven. Og det tror jeg er vigtigt. Jeg har selv været medlem af de andre sites, men droppede det efter et stykke tid, da det simpelthen blev for uoverskueligt at finde noget der kunne være bare det mindste relevant for mig.

- Jeg, og brugerne til en vis grad, leverer løbende indhold til "Artikler" siden. Her skrives der om nyheder, tests, anmeldelser osv. Altså indhold med en vis kvalitet. Det gør det nemt lige at svinge forbi og opdatere sig lidt, også selvom man ikke gider at læse et langt debatindlæg.

Så i bund og grund har jeg startet fotohack.dk, fordi jeg selv manglede et sted at hænge ud. :)

Igen, tusind tak for feedback!! Stortartet! :)

Bedste hilsner,

//Michael

Tilmeldt 3. Nov 09
Indlæg ialt: 57
Fra  michaelbang.com Skrevet kl. 14:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Gita Street:
Roden af dit domæne laver en 302 Redirect til din forum URL. Hvis der endelig skulle være en redirect fra dit fine domænenavn, skulle du vælge en 301 Redirect, medmindre den er midlertidig. 

Hej Gita,

Tusind tak for feedback. :)

Men hvad er forskellen på en 302 redirect og en 301'er? Jeg har ikke selv lavet .php filen, så ved det simpelthen ikke. Hvorfor er en 301 bedre? :)

Mht. at logoet linker "forkert", så ja - det kan du sgu have ret i. Det kigger jeg lige på. :)

Igen, tak! :)

Bedste hilsner,

//Michael

Tilmeldt 21. Sep 06
Indlæg ialt: 2606
Fra  StreetPatrol.com StreetPatrol.dk Skrevet kl. 14:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael,


Så lidt :-)

Jeg ville personligt vælge at have en "rigtig" forside hvor du lander på fotohack.dk når det er det du skriver i adressefeltet, fremfor at blive omdirigeret.

302 Redirect betyder den er midlertidig, mens 301 betyder den er permanent. Jeg har læst på Frank Hellerup Madsens og Thomas Rosenstands blogs at en 302 Redirect kan have uheldige konsekvenser for din hjemmeside - i forhold til Google

Hvis du har lyst til at fordybe dig lidt mere i det, kan du læse om det her, men det ville gavne din hjemmeside mere hvis du bruger tiden på at lære SEO først, fremfor at fordybe dig i hvorfor det er problematisk at vælge en 302 redirect:

http://densynligemand.dk/pas-paa-302-redirects/
http://www.concept-i.dk/blog/302-redirect.html 

Sparetips på Sparefeber.dk

Tilmeldt 3. Nov 09
Indlæg ialt: 57
Fra  michaelbang.com Skrevet kl. 14:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for info! Jeg læser det lige igennem. :)

Fra Hillerød
Tilmeldt 5. Jul 07
Indlæg ialt: 602
Fra  Hussing Film & Foto Skrevet kl. 15:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Fedt forum!

Jeg har netop tilmeldt mig, og glæder mig til at læse i debatten og måske blande mig i ny og næ :-)

Mange hilsner

Mads

Har skrevet om lystfiskeri og produceret TV-programmer om lystfiskeri i mere end 20 år - www.fiskemagasinet.dk

Tilmeldt 3. Nov 09
Indlæg ialt: 57
Fra  michaelbang.com Skrevet kl. 15:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Mads:
Jeg har netop tilmeldt mig, og glæder mig til at læse i debatten og måske blande mig i ny og næ :-)

Du er mere end velkommen. Ser frem til dine indlæg. :)

Bedste hilsner,

//Michael

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)