Hej derude, Det skal lige siges at det er første gang jeg sender en faktura, så derfor ønsker jeg at vide hvor meget jeg skal betale i B skat. Jeg har tilmeldt mig BillysBilling, men der er det kun muligt at se hvor meget moms jeg skal betale. Men lad os nu sige at jeg udsender en faktura på 2.000kr. samt moms på 500 kr. så i alt 2.500kr. Når regningen er betalt ligger jeg så de 500 kr tilside til moms. Hvor meget b-skat/am-bidrag m.m. skal jeg så fratrække? Jeg har en anden indtægt hvor jeg betaler a-skat, her bliver hele mit fradrag også brugt, så det kan ikke indkluderes. |
Det er ikke let at give dig et konkret tal på hvor meget du skal betale. Det kommer an på hvor meget du tjener i A indkomst (Da det bestemmer din skatteprocent), hvilke fradrag du har ud over dit personfradrag (=frikort) m.m.
Det jeg vil anbefale dig at gøre, er at lave et enkelt budget over din virksomhed. Og det behøver overhovedet ikke være kompliceret bare fordi det hedder et "budget". Åben Excel, eller tilsvarende, og lav en række for hver måned i resten af året. I hver række skriver du hvor meget du forestiller dig at tjene i den måned EX moms. Husk at tage hensyn til sæsonerne i forhold til det du laver, måske vil du ikke tjene lige så meget i sommermånederne.
Sæt gerne budgettet lidt konservativt.
Når du har gjort det, så kan du regne ud hvor meget du forventer at tjene i år på din virksomhed. Dette tal indberetter du til Skat via Tast-Selv, og når du har gjort det, så udregner Skat hvor meget du skal betale i skat og AM bidrag, og så sender de et girokort til dig hver måned som du skal betale.
Det har den fordel at så er du på forkant med betalingerne og du får ikke et kæmpe skattesmæk til næste år. Og du bliver heller ikke fristet til at "låne" af de penge som du skal lægge til side til skat.