Som visitkort synes jeg, at siden er helt pæn. Kan godt se, hvad de andre mener med, at den er gammeldags, men så grelt synes jeg ikke, at det er. Man ser det kun, fordi der ikke er så meget at kigge på ellers.
En ting, der slår mig er, at der mangler billeder. Fotos. Images. Et-eller-andet til at live op. På din profil-side skal du vise et foto af dig selv. Dit Amino-profilfoto kan sagtens bruges, fordi det er neutralt, du smiler og er imødekommende. Det er helt fint.
Baggrundsfotoet med tal og en kuglepen er helt fint. Jeg vil faktisk foreslå dig at bruge det til et banner, hvor der samtidig står dunjasbogholderi.dk og inkl. dit logo. Man kan godt lave banneret, så det hele er med. Dunjasbogholderi.dk skal flyttes over til venste.
Når jeg ser din kuglepen og ser, at der mangler indhold, så prøv at gå ind på Susan Vestergårds side på 1264.dk. Her kan du garanteret hente megen inspiration. Hun holder tingene meget simpelt og enkelt. Hendes profilfoto har hun selv taget, og hun var ikke selv klar over, hvor vellykket hun har lavet det.