Hej Aminoer, Jeg driver et lille ejendomsservicefirma. Jeg har desværre været udsat for en kunde som har brudt en kontrakt inden opstart og skrevet kontrakt med et andet ejendomsservicefirma. Situationen er, at vi fik en stemplet og underskrevet kontrakt d. 12 april 2007. Kontrakt lyder årligt på kr. 115.000,- kr. ekskl. moms for trapperengøring, vinduespolering samt diverse rengøringsydelser på en større ejendom i København S. Vi skulle have været startet i uge 16, men grundet at formanden havde nogle problemer med at finde nøgler til os, fik jeg besked om, at nøgler ville blive sendt til os med posten, da der ville gå lidt tid, grundet at Deres systemnøgler skulle bestilles specielt. I mellemtiden indrykker jeg en annonce i avisen for at finde den rette medarbejder (Dette er ikke gratis), samt indkøber special rengøringsartikler, da der er tale om en større ejendom. (Store rengøringsvogne til vand, andet rengøringsværktøj, samt diverse sæber til 3 måneder). Sådan noget er ikke billigt. Der bliver til sådanne ejendomme købt ind for ca. 6.000,- ekskl. moms ved opstart. Jeg har alt på plads og har fundet den rette person, som også har været med mig ude på ejendommen for at gennemgå denne, forklare rengøringsplaner m.v. Efter 14 dage har jeg stadigvæk ikke modtaget nøgler fra kunden og ringer derfor for at rykke efter dem. Her får jeg så at vide, at de har valgt en anden leverandør :/ (Havde i øvrigt sendt en email ugen før, hvor jeg fik at vide at nøglerne var lige på trapperne). Dette finder jeg helt urimeligt, dersom foreningen har underskrevet en kontrakt med mig, og at dette er grønt lys for at jeg sætter en bekostelig proces igang (ovenstående), samt udarbejder rengøringsplaner. Hvad kan man gøre i sådan en situation ? Jeg har ikke været udsat for dette før og finder det helt urimeligt. Kunne man pålægge kunden at betale 5% af kontraktens beløb for brud af aftalen ? (5.700,- ekskl. moms.) Er virkelig vred over det, da jeg har brugt en del penge og en masse tid... Hører gerne kommentarer :) God weekend! |
Kontraktbrud inden opstart
Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
- 1
|
Du kan ikke trække en hvis procentdel af det (med mindre det er oplyst på den underskrevne kontrakt) Men hvor lang tid har de skrevet en kontrakt for? Jeg vil da mene, at hvis de har skrevet under for at du gjorde rent 1 år frem, skal de vel betale dig for det år (om du så får lov at gøre rent eller ej, er jo deres problem) |
Med Venlig Hilsen
Nick Nørgaard
Alt efter om man tror at denne forening vil kunne komme tilbage som kunde senere eller måske medvirke til, at man får andre kunder. Så ville det nok give mest at sætte en advokat på. Hvis de har underskrevet en aftale og du kan bevise at de til efter datoen nævnte at der ville komme nøgler og aftalen ikke har noget der giver dem ret til, at opsige aftalen. Så skulle man da mene at du har krav på det fulde beløb om ikke det fulde beløb, så i hvert fald det fulde tab. Så du kan jo vende tilbage til dem med en opgørelse over dit tab og sende en regning, hvis de ikke frivilligt betaler, så må man jo tage en advokat med på råd. |
Tak for de foreløbige svar :) Jeg er på ingen måde ude på at "plukke" ejendommen, men vil gerne have en rimelig kompensation. Jeg hører gerne hvad andre har at sige. Og en jura-ekspert ville da ikke være af vejen :) |
Under alle omstændigheder, burde du have fat i "den lange ende", da kontrakten er behørigt underskrevet jfr. dit indlæg. Jeg håber, at du har alle mails vedr. manglende nøgler, da det kan være udslagsgivende for evt. efterfølgende retssag. ( mht. misligholdelse af kontrakten). Jeg vil mene, at du bør have kontraktens beløb ihvert i opsigelses perioden. Dette afhænger af kontraktens indhold. Held og lykke med "sagen" |
|
Hej DN, Din situation er jo et klasse-eksempel på, hvorfor "aftaler skal overholdes". Du kan kræve dit tab dækket i denne situation, dvs. din mistede fortjeneste, med fradrag for sparede, ikke-erholdte udgifter. Da kontraktsummen er på kr. 115.000 + moms, og da du vel har en fornuftig avance på dine ydelser, vil jeg mene, at der kan rejses et "pænt" erstatningskrav. Jeg vil da tro - og håbe - at din fortjeneste udgør meget mere end kr. 5.700 + moms. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at tale mere om sagen, herunder hvordan du beregner og opgør dit erstatningskrav. Mvh Karsten |
Hej Paul Jeg håber du fandt en god løsning. Ellers er du velkommen til at vende tilbage i tråden
|
SEO fra 1000,- kr, og Google Ads fra 500,- per måned. DK's billigste hjemmesider? Se mere på jimihove.dk 15+ års erfaring.
Side 1 ud af 1 (9 indlæg)