@Lundsby:
Mange tak for dine input. Pyha – dette udvikler sig hurtigt til en noget tidsrøvende debat, men jeg skal prøve at få svaret alligevel. Smil.
Jeg bragte ganske rigtigt forskning og viden på banen, fordi det er relevant. Hos KaosPiloterne har vi lavet en del. Vores første alumni-research kom i 2004, og den kan læses her:
http://www.kaospilot.dk/alumni-research-2004_cp.aspx
Som jeg nævnte sidder Per Krull aktuelt og skriver på en PhD, der ser på KaosPiloterne i forhold til social innovation og iværksætteri:
http://www.perkrull.dk/?page_id=45
Endelig har vi i 2011 lavet endnu en større undersøgelse, som bl.a. Mandag Morgen har refereret:
https://www.mm.dk/v%C3%A6rkf%C3%B8rer-p%C3%A5-iv%C3%A6rks%C3%A6tterfabrikken
Heraf fremgår følgende facts:
- 40% af alle studerende har startet egen virksomhed, som de vel at mærke lever af. Det er altså ikke blot et CVR nummer, som du skriver
- 7% af alle studerende har som selvstændige en årlig omsætning på over 10 mio. kr.
- 65% af alle tidligere studerende sidder i dag i management positions
- KaosPilot studerende har bl.a. modtaget følgende priser: Ernst & Youngs Social Entrepreneur of the Year og Risk Entrepreneur of the Year.
”Person of the Year” (Dagens Nyheter, Sverige). INDEX AWARD: 2007.
Klima-DM Awards (3 første-pladser)
Sidstnævnte priser illustrerer en anden ting, der til dels kan gøre sammenligningen med Harvard vanskelig. Nemlig at mange KaosPiloter fokuserer på social innovation
og velfærdsteknologi. Det er altså sjældent drømmen for en KaosPilot at skabe det nye Facebook. I stedet starter de ofte projekter som f.eks. ”Ask Sarajevo”, hvor
et udbombet ungdomscenter i Sarajevo blev lavet helt om og i dag indeholder smuk kunst lavet af 600 af byens børn.
Men skal vi holde os til de mere business-orienterede start-ups, så kan du læse om nogle af disse her:
http://www.kaospilot.dk/interviews-reference_cp.aspx
http://www.kaospilot.dk/educational_projects_cp.aspx
Jeg er i øvrigt helt enig med dig i, at det kan være en stor bonus at have prøvet at starte virksomheder op for siden at dele viden omkring det. Selv har jeg startet
tre virksomheder og modtaget en række lederpriser, ligesom vores rektor har mange start-ups bag sig. Det gælder i høj grad også de mange internationale undervisere,
vi henter ind til skolen. En af de første underviser, der kom udefra til KaosPiloterne, var således den nu afdøde stifter af Body Shop Anita Roddick: http://da.wikipedia.org/wiki/Anita_Roddick
Til slut:
Jeg vil ikke påstå, at ovenstående mange facts beviser, at KP uddannede er mere succesfulde end Harvard-uddannede. Jeg synes, at den opstilling er svær at lave ud fra
flere parametre. Heriblandt den gigantisk store forskel, der er på antal studerende, samt de grundlæggende værdiforskelle, som også findes skolerne imellem.
Det er for så vidt heller ikke afgørende for os, hvorvidt nogle opfatter os ”bedre end Harvard” eller ej. Hvad er centralt, og hvad var grunden til at jeg gik ind i denne snak,
er interessen for, hvordan det danske uddannelsessystem fremover bliver bedre til at understøtte innovation, iværksætteri og kreativitet. Områder der ligger både mig
selv og KaosPiloterne meget på sinde!
Endelig vil jeg nævne, at det for os ikke handler om en amerikansk udvidelse, som du omtaler. Jo, KaosPiloterne har gang i flere satellitter rundt om i verden, men
alfa omega er at få ånden og læringsprocesserne bragt videre ud disse steder. Dette er en stor udfordring, som vi til stadighed arbejder på.
Men jeg håber, at ovenstående svar har givet dig noget af den viden, du efterspurgte.