Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Carsten Sommerskov: 4000 har set Martins video med mig men hvorfor....

Side 1 ud af 3 (28 indlæg)
Fra Blakhawk; Danville, California
Tilmeldt 26. Dec 10
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 21:56
Hvor mange stjerner giver du? :

4000 har set Martins video med mig og har været rigtig begejstrede men hvorfor er der så næsten ingen der reagerer når jeg her på amino skriver at jeg forærer en gratis ebog om positiv tænkning væk på www.facebook.com/Vaekst
Jeg er sikker på at mange gerne vil have den, men ikke ser det fordi jeg har slået det op under debatoplæg. Er der en anden måde at gøre det på så mange flere ser det?

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 09:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Carsten Sommerskov:

4000 har set Martins video med mig og har været rigtig begejstrede men hvorfor er der så næsten ingen der reagerer når jeg her på amino skriver at jeg forærer en gratis ebog om positiv tænkning væk på www.facebook.com/Vaekst
Jeg er sikker på at mange gerne vil have den, men ikke ser det fordi jeg har slået det op under debatoplæg. Er der en anden måde at gøre det på så mange flere ser det?

Når du skriver "Martin" er det så Martin Thorborg du mener, og hvilken video taler du om?

Grunden til der kan være forskel i hvor mange der ser en video de synes om i forhold til at downloade en e-bog er rimelig åbenlyst at de to ting har meget lidt med hinanden at gøre. Det er selvfølgelig svært at sige noget præcist når du hverken skriver hvem Martin er og hvilken video du taler om, men et interview kan godt være både rart og godt at lytte til eller se uden man nødvendigvis ønsker at læse en e-bog om det bagefter.

Omkring hvorfor folk ikke reagerer herinde på forummet hænger nok sammen med at der ikke er så mange der kender dig, du har skrevet 11 indlæg og jo flere gange du hjælper folk og kommer med gode råd indenfor dit område, jo mere interessant bliver du at følge.

Derudover skal jeg "like" din side for at downloade. Her har jeg sådan en automatisk lille alarm der med det samme visker "bullshit", det kan sagtens være det er falsk alarm, men når du først siger at bogen er gratis og jeg derefter finder ud af betalingen er en "like", så er jeg væk igen med det samme (og første lille "svindler"-mærkat er sat på dit navn).

Du har skrevet en e-bog udelukkende for at få nogle likes på facebook, forvent ikke at du rammer særlig mange seriøst interesserede. Når du tvinger folk til at trykke like er det i hvert fald den tanke jeg får når jeg ikke kender dig. Først fortæller du den er gratis, hvilken den ikke er og derfor får man tanken det bare er en "smart" måde at skaffe likes på.

Hvis jeg var dig ville jeg vende 180 grader og oprigtigt give bogen gratis væk, men i bogen lave link til facebooksiden og skrive at hvis man kan lide bogen så er man velkommen til at dele din facebookside på ens væg eller trykke "like" på din side.

Så får folk, som jeg selv, ikke fornemmelsen af du er sådan en semisvindler, men derimod langt mere oprigtigt gerne vil dele ud af din viden og det kan jeg langt bedre lide (=like).

Hvis du gav 100 % gratis ville du sikkert også nå ud til langt flere og hvis den er god skal du nok få nogle likes på det og samtidig har du opnået at flere har løst bogen og kender dig.

Ovenstående er skrevet råt for usødet og er kun min egen personlige mening, jeg er ikke Facebook ekspert så måske andre har nogle bedre inputs.

Tilmeldt 28. Jul 10
Indlæg ialt: 321
Skrevet kl. 10:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ligesom Thomas, så aktiverer det også min bullshit-alarm, at man skal like siden før man får bogen. Det eneste sted hvor man er vant til at se den blokering er på spam-sider, så derfor associerer jeg allerede din bog med noget irriterende, fra det øjeblik jeg ser siden.

At dømme ud fra spørgsmålene på din facebook-side, så har folk også temmelig svært ved at finde ud af hvordan man får fat i koden.

Disse problemer kunne jo i bund og grund afhjælpes, ved at du åbnede gruppen op for alle (også uden like), og derefter lavede en post hvor du tydeligt skrev koden, og hvordan man bruger den. Det synes jeg i hvert fald at du skal gøre, for det ville da være ærgerligt hvis det var det tekniske der forhindrede folk i at læse en ellers udemærket e-bog :-)

Tilmeldt 16. Oct 10
Indlæg ialt: 44
Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Carsten,

Først og fremmest skal der lyde en stor tak for et super interview med Martin (Thorborg!?!). Både jeg og flere i mit netværk kunne slet ikke få armene ned flere dage efter, det kom online. Din indstilling til livet, forretning og lykke er spot-on, og jeg vil helt sikkert følge med i din videre færd mod succes i US.

Jeg er også sikker på, at mange gerne vil have din ebog om positiv tænkning, men personligt anede jeg ikke, hvor den lå, eller i det hele taget - at den gratis version fandtes. Måske har jeg ikke lyttet godt nok efter, da jeg så videoen, måske blev det slet ikke nævnt? Indlægget, du henviser til, har jeg ikke set.

Jeg kan se, at Martin har linket til 3 af dine hjemmesider - måske du kunne få ham til at snige et link til Facebooksiden + din gratis ebog med? Alternativt må du skrive den i kommentarsporet under indlægget.

Endnu een gang - tak for et super interview og al held og lykke med alle dine projekter.

Vh

Peter

@petercdk

Tilmeldt 16. Mar 06
Indlæg ialt: 851
Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg vil gerne have din gratis e-bog, men hvordan får man den, når man ikke er på facebook ?
Det udvander ligesom konceptet med at den skulle være gratis. Ja, gratis for dem på facebook.....

Når jeg læser de andre kommentarer, så lyder det i mine øre til at du har misforstået konceptet og mekanismerne bag sociale Web sider. Har du f.eks overvejet også at bruge LinkedIn ?
Fra København
Tilmeldt 22. Jul 10
Indlæg ialt: 338
Fra  Jivana Skrevet kl. 15:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Mine indspark

  • Tror desværre du har fået blandet Martins fanscare sammen med hvor interesseret folk egentlig er i produktet.

  • Folk der er på Amino er overvejende selvstændige - som selvstændig er man nok generelt positivt indstillet og for travl til at læse noget mere eller mindre "light" on positiv tænkning. Vil gætte på at det skal vinkles mere målrettet i forhold til at drive en forretning for rigtig at hitte på Amino.
     
  • Jeg ville forsøge at afsætte bogen i fora der demografisk matcher din målgruppe bedre. Eksempelvis vil jeg tro at den typiske Amino bruger er mand i alderen xx-yy .... mon ikke din største fangruppe til en bog som denne er kvinder?!
     
  • Endelig vil jeg tilslutte mig gruppen af personer der ikke liker hvad som helst for at få en E-bog som jeg ikke helt ved om jeg egentlig er interesseret i - eller har tid til at læse.

Glad indehaver af Jivana webshop - vi sælger Økologisk kosmetik og makeup - tjek os ud!

Tilmeldt 21. Sep 06
Indlæg ialt: 2606
Fra  StreetPatrol.com StreetPatrol.dk Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg synes Kims svar var supergodt. 

Nu linker jeg lige til tråden:
http://www.amino.dk/forums/t/153343.aspx?PageIndex=1


I overskriften står der: "Carsten Sommerskov: Gratis E-bog gives væk"

Du bruger dit navn i overskriften, som jeg godt kendte, men min erfaring er at herinde på Amino er selv Anthony Robbins ikke noget tilløbsstykke. En person som Martin Thorborg er - men deltagelse i hans tråde er også følsomme over for hvad emnet er og hvordan overskriften ser ud og om det har generel interesse.  

Hvis du skulle have fanget nogen flere i din tråd, skulle du nok have tilbudt at løse et "problem", som er relevant for mange iværksættere - og fremgik tydeligt af overskrift og endnu tydeligere i beskrivelsen. "Gratis E-bog" alene tror jeg bare folk opfatter som tidsspilde. I indlægget står der det er "en roman om positiv tænkning". Det ved jeg ikke hvad er. Der kunne i hvert fald være beskrevet lidt mere.

Der er så lige en ekstra hurdle sat ind i form af at linket er dødt og folk tilsyneladende ikke kunne få det til at virke. Det er simpelthen gjort for besværligt - tror jeg. Men her er lige linket til din Facebook side:

http://www.facebook.com/Vaekst

En anden ting Thomas Frost bemærkede var at du har lavet 11 indlæg. Jeg ser tit dygtige og intelligente mennesker tilsyneladende får en lidt svær start når de først går ind i et nyt debatforum, fordi de ganske enkelt ikke er vant til den måde at kommunikere på.

Sparetips på Sparefeber.dk

Tilmeldt 21. Sep 06
Indlæg ialt: 2606
Fra  StreetPatrol.com StreetPatrol.dk Skrevet kl. 16:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige en ting mere. Så tror jeg timing her også er mindre optimal end ellers. For det første tæppebomber Thorborg for tiden med sine videoer og Amino.TV. Disse er i høj kurs - også hos mig, men jeg er bagefter mht at få dem set.

Rosenstand har også lige udgivet en selvudviklingsbog og ny SEO bog. Udover det har der været tilbudt en del gratis interessante bøger for tiden.

Det kan godt være det bare er mig, men jeg kan ikke følge med mht de tilbud jeg synes vi vælter i pt. Jeg synes ellers der har været et stykke tid, hvor der ikke skete så meget med nyt video og læsestof herinde.

Jeg tror du kan få bedre held med timing når Thorborg er færdig med sin rejse og evt gøre tilbuddet mere iværksætter-rettet, hvis det er folk herinde du vil fange. Men det er jo fint nok du har forsøgt en gang. Der skal nogengange gentagelser til når det gælder markedsføring Smile

Sparetips på Sparefeber.dk

Fra Blakhawk; Danville, California
Tilmeldt 26. Dec 10
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 18:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas.

Tak for svaret.
1) Det er Martin Thorborg.

2) Bogen er ikke skrevet for at få "likes" Det er en roman om positiv tænkning og den er solgt i 10.000 eksemplarer, men jeg har valgt ikke at genoptrykke den, fordi jeg hellere vil skrive en ny.

3) Jeg vil have noget reklame for at forære den væk. Så som nogle af de nedenstående kommentarer indikerer er Amino måske ikke stedet.

Fra Blakhawk; Danville, California
Tilmeldt 26. Dec 10
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 18:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej TheisM.


Tak fordit svar.
Som jeg skrev til Thomas, så vil jeg have reklame ud af at aflevere den gratis. Derfor vil jeg ikke fravige like. Bogen i sig selv er ikke en reklame fordi det er en roman - der ikke umiddelbart reklamerer for mine produkter.

Der er mange på Facebook der ikke kan læse en simpel opskrift - det kan jeg ikke gøre ret meget ved - det er meget simpelt. Og jeg vil ikke åbne gruppen.

Side 1 ud af 3 (28 indlæg)