Hejsa.
Summasummarum har jeg brugt det første år da jeg startede min regnskabsbiks.
Summasummarum kan man komme rigtig langt med - men pludselig løb jeg panden mod en mur, og blev nødt til at komme videre.
Summasummarum blev fravalgt af bl.a. følgende årsager:
- Ingen mulighed for sortering i kladden.
- Ingen efterposteringer af typen debitor/kreditor (skulle nu være rettet i summa4)
- Dårligt debitor-kreditor modul - udligning af poster kan være en krig hvis man laver fejl.
- Virker dårligt på mac og i mit tilfælde Linux
Jeg skiftede så til e-conomic (har stadig nogle kunder der kører videre i summa).
E-conomic er på mange måder et vidunderligt system, med rigtig mange gode sider. De gode sider kan du nemt læse dig til, her er de skyggesider jeg har bemærket.
Jeg føler:
At udviklingen er gået i stå - jeg kan simpelthen ikke forstå hvad de bruger pengene fra de over 20.000 brugere på :(
MHT rapportering af fejl og mangler bliver jeg henvist til et forum, - derfor føler jeg at jeg bliver ignoreret. Jeg er nok en tumpet bruger når jeg ikke gider skrive mine fejl i et forum, en forkælet bruger der forventer at hvis man rapporterer en bug bliver der gjort noget, - og hvis man kommer med et forbedringsforslag bliver det noteret, og måske udbedret.
Derudover må nogen, herunder min
virksomhed, døje med dårlige loadtider.
Hvis du arbejder med store regnskaber, kan loadtiderne, både fra klient til
server, men også lokalt - blive meget tungt. Min Dualcore C50-processor kan ikke trække den alm.
kassekladde når der er 1.000 posteringer, så jeg har været nødt til at leje en kraftig VPS i skyen til at betjene e-conomic med når jeg laver større regnskaber.
Eksport af store regnskaber, og udskrift af store regnskaber er praktisk talt umuligt med mit computer setup, som åbenbart ikke er kraftigt nok. Jeg er nødt til at dele visse regnskaber op i måneder og udskriver af 12 gange hvis jeg skal bruge kontospecifikationer f.eks.
Jeg føler e-conomic har stillet mig et platformuafhængigt system i sigte, - men må konstatere at eksport til excel - er som navnet siger - eksport til excel, - hvor dataen med nød og næppe kan onduleres til at virke i openoffice.
Jeg må også konstatere at jeg er nødt til at låne mig en computer med windows på for at kunne benytte de mere avancerede funktioner ifbm periodeafslutning, periodisering & saldokontering, - de virker bare ikke i firefox.
E-conomic har en fantastisk
API som muliggør alle mulige tænkelige integrationer, det er ret fantastisk.
E-conomic har også et udemærket administrationsmodul, og en fornuftig prissætning for administrationsbureauer/revisionsvirksomheder, hvor man kan have en fast månedlig aftale om uendeligt antal interne klientregnskaber til en lav månedlig pris (interne licenser betyder at kunden ikke har adgang).
Anlægskartotek, Saldokontering, Bankafstemning, Periodisering er ekstremt praktiske e-conomic moduler, som man kan få meget gavn af. Derudover arbejder e-conomic let og elegant med overgangen mellem forskellige regnskabsperioder.
Hvis du bruger windows i din virksomhed, vil jeg trods egne samarbejdsvanskeligheder med firmaet winfinans, anbefale dig at få en demonstration af systemet Winfinans DT som er rigtig godt, inden du træffer dit valg.