Søndag kom historien frem omkring, at 80.000 unge danskere mellem 15 og 29 år hverken har været under uddannelse eller i arbejde de seneste seks måneder. Beskæftigelsesminister: Unge skal tvinges op af sofaen Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) blev interviewet af TV 2 News, og hun mener, at man bør tvinge de unge i arbejde eller i gang med en uddannelse. Men hvornår det har tvang nogensinde ført noget godt med sig? Tag hånd om den enkelte? Jeg ved godt, at det i Dagens Danmark, desværre, er mere eller mindre umuligt, at gå i direkte dialog med hver enkelt ung. Men hvorfor ikke skabe nogle mere motiverende rammer end for eksempelvis bare at sende dem et brev ud med en løftet pegefinger, såsom: "NU skal du altså i gang med en uddannelse eller finde et ordentligt arbejde, for det er Danmarks fremtid, der står på spil!" I stedet mener jeg, at man bør tage mere hånd omkring de unge, og indlede til dialog med en god portion af dem. Så man får en bedre fornemmelse af, hvad problemerne helt konkret er. Jeg tror ikke, at det vil hjælpe noget som helst, at sende en ung på en tilfældig uddannelse, for hvis de ikke er motiveret, hvor længe vil de så være parat til at møde kl. 8 alle hverdage og yde deres ypperste? Holdningsændring skal på bordet! Derfor mener jeg altså, at det er på tide, at man laver en holdningsændring, og tager de unge endnu mere seriøst. Det kan godt være, at de har nogle selvværdsproblemer eller lignende, som de kæmper med, og så er man altså nødt til at dykke et lag dybere ned, for at nå ind til dem, og hjælpe dem ordentligt videre. Måske er det et stort indgreb nu, men hellere tage fat om nælden i stedet for blot at investere i lappe-løsninger, som den gode ">Martin Thorborg tidligere har sagt. Ønskescenariet: Man kunne stille en masse praktikpladser til rådighed til de unge, der havde en drøm om, hvor de gerne så sig selv i fremtiden. De unge, der ikke havde fundet deres passion endnu, skulle coaches online, så de fik nogle gode, brugbare redskaber, som de kunne gå videre med. Hvad er din holdning? Skal de unge tvinges i uddannelse eller arbejde, eller bør man gøre en større indsats og gå i dialog med en stor gruppe af dem, for at finde ud af, hvilke konkrete initiativer, man vil kunne gøre, for at hjælpe denne store gruppe af Danmarks fremtid, som står til at gå til spilde? |
Jeg tror nu tallet er langt mindre, der er mange som ikke kommer ind på en uddannelse første gang og de "venter" på kontanthjælp og søger ind igen ved næste optagelses periode.
Det er ikke altid perfekt timing når man bliver arbejdsløs og bliver tvunget til en uddannelse, så der er mange der venter for at komme ind på den rigtige uddannelse.
Det tager tit over 6 måneder fra man starter på kontanthjælp og begynder på uddannelsen.
Desuden tror jeg heller ikke tvang er løsningen og det kræver en langt bedre handlingsplan for hver enkel person.