Jeg sidder som project manager for et vores nuværende website, Gratis-Ting.dk. Her er vi i den situation meget af den skal redesignes, da det er et (æld)gammelt system der blev lavet før det var almen viden at tænke over SEO, brugervenlighed og konverteringer. Meget af den teknike struktur bliver nødt til at være den samme, men der skal ske nogle opdateringer især på brugervenlighed, design og SEO. Rent søgemaskineoptimeringsmæssigt har vi fået gjort rigtig meget med sitet den forløbne uge, omend der mangler rigtig meget (hvis du finder nogle ting - fyr løs - måske er den ikke på todo'en !). Vores site har en masse sjove videoer / spil / konkurrencer, som hver især bliver vist i en side der beskriver tingen, bedømmelse, kommentarer osv. Helt specifikt vil jeg gerne spørge om følgende 2 ting. 1. Visningen af den specifikke ting Et eksempel: http://www.gratis-ting.dk/ny/spil/vis.php?id=12119&navn=Protect%20the%20presents%20lego%20spil Her har vi lige nu sat <title> tagget som spillets navn, og meta description som den beskrivelse der er. Når vi laver vores nye struktur, er der flere ting jeg bør tage højde for med denne type sider? Er der mere jeg kan gøre for at den bliver lækker i seo øjne? 2. Kategorier Et eksempel: http://www.gratis-ting.dk/ny/spil/oversigt.php?kategori=12 Her indsætter vi en H1 der hedder kategoriens navn, kategorien får en 3-5 sætninger som sikkert også bliver dens meta description. De enkelte spil får et navn vist, hvilket også skulle give lidt i forhold til intern linkbuilding (og ISÆR brugervenlighed). Er der mere vi bør gøre? ---- Alt andet feedback er også meget velkomment! |
spændende projekt! Det er altid lækkert med omstruktureringer, så er man nødt til at tænke sig rigtig godt om :)
1. Det helt lækre ville være hvis i fik fuld MVC pattern understøttelse og så lavede http://www.gratis-ting.dk/ny/spil/Protect-the-presents-lego. Selve beskrivelserne er jo SEO artikler, så der kan du læse en del om hvordan de skal skrives.
2. Her er det mere vigtigt med url oprettelsen end i 1'eren http://www.gratis-ting.dk/ny/spil/oversigt.php?kategori=12 er jo ikke informativt for hvad kategorien er. Hvis det istedet blev http://www.gratis-ting.dk/spil/skydespil så ville det pludselig være helt anderledes. I kan også lege med at bruge h2,h3,h4 tags. Det er jo også med til at fremhæve indholdet.
VIGTIGT: PROBLEMET MED AT ÆNDRE URL'ERNE ER AT GOOGLE ALLEREDE HAR GEMT DE ANDRE URLS, SÅ DET VIL SKROTTE DEN JUICE I HAR, MEDMINDRE I FINDER EN SMART MÅDE AT LADE DE GAMLE PEGE PÅ DE NYE.
Kode æstetisk ville jeg prøve at lægge så mange ressourcer over i andre filer som muligt, altså ingen inline/document css eller js. Derudover skrotte tabellen, det er både sværere at vedligeholde og giver en dårlig tegn-til-tekst ratio.
I kan evt. arbejde med også at give jeres billeder mere SEO venlige navne. altså 129037136213.jpg er ikke det samme som red_ball.jpg