Hej Jeg har et byggefirma og et udlejningsfirma Jeg har haft det ret svært de sidste par år, pga. nogle problemer i starten og skiftende partnere mv. Men er endt med at stå med det hele selv. Det er sådan set også okay, jeg har arbejdet hårdt og er ved at komme igennem min krise. Nu hvor jeg endelig er ved at have styr på tingene er det jeg kigger lidt på de renter jeg betaler, primært i udlejningsfirmaet. Udlejningsfirmaet løber ca. rundt, der er 10 lejemål som bliver lejet ud, primært boliglejemål. Udover KRF. lån har jeg et samlet boliglån på ca. 2 mill som jeg giver 10,75 % for, hvilket jeg synes er helt vildt. Min bankmand brokker sig lidt over stilstanden, men det tror da pokker, da jeg startede var min rente på 7,5% og når den nu er steget med over 3% så betyder det jo ca. 60.000 ekstra om året til renter i forhold til da jeg startede, så er det da klart det bliver svært at få det til at løbe rundt til sidst. Er det normalt med så høj en rente, har I andre også det? Nu ved jeg godt at der også er forskellig risiko og derved forskellig rente, men jeg har ikke været henne og få vurderet mine ejendomme til mere siden jeg startede og selv om der er faldende huspriser mv. så ligger mine ejendomme ikke lige i nogle af de værste byer og jeg tror de ca. er det samme værd som da jeg købte dem (der er løbende blevet forbedret lidt på dem, som jeg mener burde opveje evt. faldende priser, den ene ejendom har endda fået et ekstra lejemål siden jeg overtog den). Hvad siger I, er det fuldstændigt sindssygt eller er det bare sådan det er? Jeg er sådan set rigtig glad for min bankmand, han har da helt sikkert hjulpet mig under krisen, havde jeg været i visse andre banker, så havde jeg da nok måttet dreje nøglen om, men han er selvfølgelig også forretningsmand og har da også taget sig godt betalt for det. Men det er ikke sådan jeg har lyst til at skifte, synes måske bare jeg kunne forlange lidt lavere rente? Jacob |
Jacob Lauvring:Er det normalt med så høj en rente, har I andre også det?
Ja
Jacob Lauvring:Hvad siger I, er det fuldstændigt sindssygt eller er det bare sådan det er?
Begge dele.
Jacob Lauvring:Jeg er sådan set rigtig glad for min bankmand, ...
Samme her. Han er forhåbentlig også glad for os. Det får du at se ved selvsyn, når du kræver en lavere rente.