Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Dygtig e-købmand søges til lomax.dk

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Frederikssund
Tilmeldt 13. Mar 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kreativ og energisk e-købmand til lomax.dk

Brænder du for at give kunderne den bedste oplevelse, når de handler online? Så har vi måske jobbet til dig. Lomax er blandt Danmarks største netbutikker og førende indenfor salg af kontorforsyning til små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Som kreativ og energisk e-købmand hos Lomax, får du mulighed for at påvirke, udvikle og drive et kundeorienteret website www.lomax.dk, der skaber salg og tilfredse kunder. Du indgår i vores onlineteam, som består af en projektleder og yderligere en e-købmand. Du refererer til marketingdirektøren.

Du skaber salg og kundetilfredshed
Jobbet er bredt og giver dig en travl og alsidig hverdag, der består af udvikling og vedligeholdelse af sitet. Dine fokusområder er følgende:

  • Kundetilfredshed, loyalitet og selvbetjening på lomax.dk
  • SEO
  • Optimering af sitet, så vi når vores ambitiøse konverteringsmål
  • Deltager i tilrettelæggelsen af nye onlinekampagner
  • Rapportering af udviklingen på lomax.dk
  • Udvikling af landing pages og bannerstyring
  • Implementering af nye onlineværktøjer

Din tilgang til jobbet
Du er en online ildsjæld. Uddannelse og alder er underordnet, blot at onlinehandel er dit liv!
Du drives af at skabe synlige resultater gennem nye ideer og forslag til alternative løsninger. Du er beslutningsdygtig, energisk, arbejdsom og har godt humør.

Du får
Du får en spændende arbejdsplads i Frederikssund med en uformel omgangstone. Du får ansvar, indflydelse og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud.

Næste skridt
Send din ansøgning til marketingdirektør kenneth.borup@lomax.dk

Om Lomax A/S
Lomax har eksisteret siden 1962 og er i dag en af Danmarks absolut største og mest stabile kontorforsyninger.

Lomax leverer et bredt sortiment indenfor kontorartikler, elektronik, møbler, lagerudstyr, husholdning og forfriskninger. Med et stærkt voksende varesortiment på over 18.000 varenumre, er Lomax ”fuld service partner” til det danske erhvervsliv.

Hovedkontoret ligger i Frederikssund , hvor mere end  80  engagerede medarbejdere hver dag yder service til vores mange kunder. Her finder du også en butik. Lomax har udviklet sig fra at være en traditionel katalog forretning til i dag at være en moderne internetbaseret virksomhed med dag-til-dag levering. Vores mål er at blive landets dygtigste online kontorforsyning og størstedelen af vores omsætning kommer allerede i dag fra www.lomax.dk.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)