At der kom to hurtige kommentarer efter hinanden, kun med henblik på, at jeg havde smidt et affiliate link ind, var en smule irreterende, da der ikke var noget feedback på selve guiden.
Det kan jeg godt forstå. Det er aldrig sjovt at blive kritiseret, men omvendt er det en god mulighad for at blive udfordret og blive klogere (mig selv inkluderet).
At det er en tynd guide er måske din mening, men umiddelbart har det givet et par stykker en idé om, at de ikke behøves at slippe så meget for domænenavne fremover, som de har gjort til dato. Og dermed er mit mål nået - nemlig at kunne hjælpe bare en enkelt person med ikke at lave samme fejl som jeg gjorde i starten.
Ved ikke hvor meget mere kød man kan putte på en guide som denne, da den jo egentlig kun skal vise hvordan man køber et billigt domænenavn. Ikke meget kød, men informativ om det emne den målretter sig imod.
Hvis din guide går ud på at lade folk vide, at man kan spare mange penge på domæner ville det, efter min mening, være nok, blot at skrive det du har gjorde herinde i dit oprindelige indlæg og linke til webhosting.dk og så bare lade det være det. Og så måske kan det et "tip" fremfor en "guide" ;) (Og i øvrigt et fint lille tip)
Hvis du gerne vil lave en guide omkring billige domæner, så kunne det f.eks. være en pris- og feature-sammenligning af de 10 billigste og /eller bedste steder at købe domæner? Om du vælger at komme afifiliatelinks i din guide eller ej er mig ligegyldigt, bare at der kommer mere kød på :)
Se, det der kan jeg bruge til noget. Det gør mig skam ikke noget at modtage kritik, så længe det er konstruktivt og er målrettet mod de produkt jeg har lavet. Så at det er sådan et indlæg som du disker op med her er da langt mere brugbart end en one liner på første side.
Grunden til jeg smed de mange billeder ind i guiden, var for at vise, hvad man i bund og grund skulle klikke sig igennem når man bestilte et domæne. Muligvis har mange kendt til Webhosting.dk i forvejen, men for de personer der har givet mig positiv feedback har problemet været, at de hver gang har bestilt en pakke med Webhosting med ovenikøbet, da de ikke har været klar over, at de faktisk har kunne nøjes med selve domænet.
Hvis jeg selv var blevet fortalt, dengang jeg startede, at jeg "bare kunne købe billige domæner på den side" - så havde jeg nok også bare bestilt noget ubrugeligt skrammel ved siden af, som udbyderen havde påduttet mig i de købelystne sekunder.
Men muligheden for at lave en stor prissammenligning, anmeldelsesesfyldt og generelt stor guide om mange forskellige domæneudbydere er der selvfølgelig. Det kunne sagtens gå hen og blive en kanon guide.
|