Jeg vil så i al ydmyghed mene, at med netop min erfaring burde jeg da have kendskab til trådstarters situation. Jeg har selv oplevet den mange gange og har også været nødt til at tage ind i mellem barske beslutninger for at få forretningerne til at køre udfra den minimaløkonomi der er i den branche. |
Hej Anette.
Kan 100% følge dit dilemma. Jeg ser mig selv som en flink fyr og bryder mig bestemt ikke om, når jeg en gang imellem skal løse konflikter på min arbejdsplads. Det er chefens lod og det må man bare lære at håndtere, hvis man vil være/blive en god chef (ikke fordi jeg påstår at være det).
Jeg indleder altid med at lede efter en diplomatisk løsning, som alle parter er tilfreds med. MEN jeg er efterhånden ved at lære, at det er ok at skære igennem, når det virkelig er nødvendigt!
Det er mig der er chefen og det er mig der bestemmer. Min oplevelse er faktisk, at mine medarbejder indimellem forventer af mig, at jeg bare siger "Det bliver som jeg siger og så ikke mere om den sag basta".
Jeg synes du skal overveje at ændre måden hvorpå I besætter arbejdsvagterne i din kiosk.
Jeg har i tidernes morgen haft et fritidsjob, som butiksassistent på en tankstation (40-60 timer om måneden).
Vi var 5-6 unge på 18 år eller derover ansat til, at besætte samtlige aftenvagter, weekendvagter samt helligdage. Vi var ansat til at tage netop disse vagter, så der var ikke noget at diskutere der!
Vi afholdt hver måned et planlægningsmøde, hvor vi selv skulle fordele alle vagterne i den kommende måned imellem os. Møderne foregik altid UDEN vores chefs tilstedeværelse eller indblanding.
Sad der en kollega imellem os, som nægtede at tage sin del af de mest "trælse" vagter, så blev vedkommende meget hurtigt upopulær blandt sine kollegaer (det var den dovne der blev bussemanden istedet for chefen). Der var sjældent nogen af os, som havde lyst til at være uvenner med samtlige kollegaer, så vi fik stort set altid puslespillet til at gå op.
Vagtplanlægningen foregik virkelig effektivt på denne måde.
En sjælden gang imellem (og det var virkelig sjældent) måtte vores chef træde til som mægler, hvis vi ikke kunne få kabalen til at gå op.
Her kom vores chef normalt med det forslag, at vi kunne ansætte en ekstra person, så det fremover kunne blive nemmere, at fordele vagterne. Det fik os normalt hurtigt til at komme op på dupperne og blive enige om fordelingen af de resterende vagter. Der var jo ingen af os, som var interesseret i at afgive timer til en ny kollega, da vi jo skulle bruge pengene til at supplere vores SU (bajerne var jo hverken gratis i Gaden eller på det lokale stam værtshus i Sæby "Lanternen").
Håber ovenstående kan tjene til inspiration!
Slutteligt vil jeg sige, at jeg i dit sted var blevet meget meget meget sur og som konsekvens heraf, ville jeg formodentlig fyre vedkommende! Dog ikke hvis jeg vurderede, at personen ikke havde fået en fair chance for at forbedre sig først. Det vil sige inden en eventuel fyring, så ville jeg på en fornuftig måde fortælle medarbejderen (både mundtligt og med en skriftlig advarsel), at jeg var utilfreds (selvom det er svært at tage konfrontationen).
Skulle du vælge en fyring, så er det i din branche vel ikke noget større problem, at erstatte personen med en bedre medarbejder, som har den rette indstilling og forstår sin rolle (de står vel nærmest i kø).
Det vil også sende et klart signal til de øvrige ansatte i din virksomhed.
Håber du finder frem til en god løsning på problemet.
/
Mvh Jens