Er der nogen af jer andre Amino'er der kender til muligheder for at forsikre sig selv i forbindelse med sygdom ?
Nu er jeg selvstændig, uden ansatte og min indtægt/omsætning er 100% afhængig af at jeg rent fysisk kan komme op om morgenen og udføre opgaver for mine kunder. For nylig måtte jeg meget modstræbende erkende at en influenza kan få mig lagt ned og dermed ikke have mulighed for at udføre opgaver for kunderne. Det tog 4 arbejdsdage hvor jeg ikke kunne lave noget der kunne faktureres og dermed har jeg mistet 4 dages omsætning/indtægt.
Spørgsmålet er så om jeg på nogen måde kan forsikre mig imod den slags mistet indtægt/omsætning pga. egen sygdom. Nu er dette tilfælde heldigvis "kun" 4 dage som jeg nok skal formå at undvære, men hvad nu hvis det en dag går meget værre og jeg er uarbejdsdygtig i 1-2 måske 3 uger pga. f.eks. et brækket ben eller lign. situationer man ikke selv er herre over ?
Kim Thranborg / Projektleder hos All Creative A/S / www.allcreative.dk
Jeg har tegnet sådan en forsikring der giver dig sygedagpenge fra 3 sygedag. Uden forsikring får du først efter 3 uger. Du skal udfylde et ansøgningsskema som skal sendes til staten.
For type 1-forsikring fra 3. fraværsdag er præmien pr. år: Minimumsats 1.732 kr. (fra 1. april 2011 er satsen 1.742 kr.) Maksimumsats 2.598 kr. (fra 1. april 2011 er satsen 2.613 kr.)
For type 2-forsikring fra 1. fraværsdag er præmien pr. år: Minimumsats 2.678 kr. (fra 1. april 2011 er satsen 2.692 kr.) Maksimumsats 4.017 kr. (fra 1. april 2011 er satsen 4.038 kr.)
Du kan se mere hos Statens Administration på følgende link: