Bliv gratis medlem
|
Kære venner Jeg har siden marts 2011 skrevet indlæg om den Tillidskrise, vi oplever lige nu. I dag får jeg lyst til at sætte fokus på Sunny California, hvor "solen jo altid skulle skinne". Jeg har selv været så heldig at få lov til at bo i Californien i ca. 2 år, og ja vejret var fantastisk. Men der er også den økonomiske side af Californien, som jo tidligere er kendt for udviklingens og mulighedernes paradis og stedet for de rige og berømte etc. etc. etc. Så mange vil måske blive overrasket over at høre, at Californien lige nu er tvunget til store nedskæringer for ikke at gå bankerot. I sommeren 2011 overtog Governør Jerry Brown (Demokrat) et budget på $86,0 milliarder. For at få dette budget igennem (læs for at republikanerene ville stemme det igennem) blev der sat en del skøre nedskæringer i budgettet, hvis budgettet skulle vise sig ikke at holde vand. F. eks. at hvis statens indtægter falder med $1,0 milliard, så skal de to store universiteter begge nedskære for $100 millioner hver. Hvis statens indtægter falder med $2,0 milliarder, så vil hele skoleåret i staten skulle skæres ned med 7 skoledage og et tilskud til skolebusserne (de kendte gule) på $248 millioner vil falde bort. Når man har boet i USA forstår man betydningen af disse gule skolebusser. Og her er så de dårlige nyheder .......... Californien er kun 4 måneder inde i det nye budgetår, og de er allerede $ 1,5 milliarder bagud i indtægter. og siden budgetåret startede for 4 måneder siden har de brugt $1,7 milliarder mere end budgetteret. Så selvom status først skal gøres op til februar, ser disse nedskæringer ud til at skulle gennemføres. Det er lidt af et paradoks at gennemføre den slags nedskæringer i en stat, hvor huspriserne stadig er nogle af de højeste i verden. For mig at se kunne dette blot være endnu en Hollywood film, hvor forskellen dog dennegang vil være, .... at det er uden en "Happy Ending". When I change myself - I change the world Kh. Jens More
|
Igen-igen-igen 5 stjerner herfra.
Det er rart der er nogen der ikke er bange for at tale om den fremtid vi bliver en del af om vi vil det eller ej.
Når man ser på BNP rundt omkring, og hvor meget af dette der rent faktisk er holdt oppe af lande og stater der har løbende underskud, er det næsten ikke til at forestille sig hvad der sker i det øjeblik disse underskud skal balanceres. Jeg kan ikke se hvordan det ikke skulle skabe en stort fald i BNP.
I Danmark har staten vist næste år et underskud på omkring 100 mia (sådan rundt regnet). Hvis staten skulle skære 100 mia i udgifterne vil BNP alt andet lige falde.
Vi er måske ikke tvunget til at skære en hel masse lige nu, da vi ikke har den udlandsgæld og statsgæld andre lande har. Men nogen steder er de død og pine tvunget til at skære, og det bliver ikke pænt.
Vi har flere lande der balancerer på kanten af bankerot og som det er meget svært at se hvordan skulle kunne reddes.
Mit bud er at vi er på vej imod det helt store aktie og obligationskrak. Et deflationært scenarie hvor værdier forsvinder som tab (bl.a. pga de hjernedøde gearede investeringer der skal "spoles tilbage" som tab) og hvor likvider og kredit bliver en mangelvare.
Der er nok flere der tror på høj inflation, men det er kun så længe lande m.m. ikke krakker. Begynder lande at krakke, taber bankerne penge, de kan dermed ikke skaffe likviditet og kan dermed ikke låne penge ud. Hvis ikke der sker nyudlån samtidig med at folk betaler af på deres lån falder pengemængden da den cirkulerende pengemængde jo er lån til centralbankerne (Penge=gæld).
Jeg håber ikke jeg får ret, men jeg baserer gældsætning og livsstil på det og forbereder mig på det værste og håber det bedste.
Opret bruger