Kære Alle, Vi har haft kørt en konkurrence som nu er slut. Jeg har indkøbt præmien, men er lidt i tvivl om følgende ting. - Hvordan skal en præmie skrives i regnskabet og kan man trække momsen fra?
|
Hej.
Det, det drejer sig om, er, hvorvidt der er tale om en gave eller reklameomkostninger.
I dette tilfælde mener vi, at der vil være momsfradrag, da der vil være tale om indkøbte præmier til afholdelse af konkurrencer. Konkurrencen afholdes for at øge momspligtig omsætning - og er altså en reklameomkostning.
Hvis der var tale om, at gaven/præmien blev givet inden virksomheden - altså til medarbejderne - vil der ikke være momsfradrag.
Håber svaret kunne hjælpe - ellers er du velkommen til at kontakte mig.
Mvh Runa Vang Krag, Deloitte
Tlf. 89 25 25 25