Kære Amino Jeg har lige lagt mine drenge, og lidt utraditionelt tog vi ipad'en med på sengekanten og "legede" lidt i en ny app jeg havde købt - min søn synes det var super, men jeg synes godt nok den var tam, og meget dyr (12 kr) i forhold til hvad man fik... (det er en form for undervisnings app) Jeg har så herefter siddet og søgt apples app store fra A-Z og det undrer mig ekstremt meget at der ikke er flere og specielt bedre app's indenfor dette felt. - Og så gik jeg straks igang med at tænke om man kunne få udviklet noget selv - det er reelt en ganske simpel app (uden og vide helt hvor meget arbejde der ligger bag) men selve interfacen er meget enkel. Jeg vil ikke sidde her og spørge hvad det koster og få udviklet sådan en app, nej jeg er mere interesseret i og vide lidt mere om hele dette univers. Har hørt at når man først har fået en app udviklet, så skal den sendes til godkendelse, og så af salgsprisen på app store tager apple en pæn bid. Hvordan forholder det sig i virkeligheden, og er der et eller andet sted hvor man kan læse flere detaljer om dette. Samtidig kunne jeg godt tænke mig og høre om der er nogle herinde der er gode til det med udvikling af apps, som måske en af de nærmeste dage har lyst til at lytte til mig, høre min ide og så måske bare kan give mig en ide om de omkostninger der er forbundet hermed. Når man så taler app's , er det for snævert kun at satse på Danmark, eller skal man gøre det mere internationalt, her tænker jeg selvfølgelig udgifter vs. potentiel indtjening. Min app ide kan reelt konverteres nemt til andre sprog, funktionerne er fuldstændig det samme, ligeledes er interface, det eneste er tekst der skal ændres fra sprog til sprog. Nå jeg har sikkert glemt nogle detaljer som er vigtige i forbindelse med min ide, men er lidt blændet af at det er en fantastisk ide jeg er kommet på - så hvis du har erfaringer indenfor dette felt, enten som udvikler eller kunde, så kom endelig med indspark. Go aften Bendtsen |
Hej
Både apple og google tager 30 procent af din pris for at stille butikken og betalings system til rådighed. Du skal registrere dig som udvikler ved apple og hvis det er som firma skal du vedlægge kopi af virksomheds registrering og du skal give über god stavekontrol.. En stavefejl og din registrering skal starte forfra.. Det koster $99 om året ved apple og $25 ved google..
Dine apps skal kontrolleres af apple inden de kan komme i appstore og de har et strengt regelsæt.
Det kan virke meget indviklet men det lyder være end det er.. Håber ikke du bliver skræmt væk, sol udvikling er fantastisk sjovt og lærerigt :-)