Det kan ikke bevises, men lidt ligesom når man bliver taget syd for grænsen med hele bilen fyldt med vin og sprut og prøver at bilde SKAT ind at det er til eget forbrug, den holder heller ikke vel ? Er det normalt at købe 10 stk. høretelefoner ?
Der er to muligheder - og sandsynligheden er lige stor i begge tilfælde:
Når du har købt dem over nettet via et sted i udlandet, så er der også en sandsynlighed for at det ikke er noget "rigtigt" varemærke-"taskforce" som har skrevet til dig. Det kan sagtens være et scam - altså et forsøg på at få dig til at skrive nogle papirer under og give dem nogle penge.
Det er ikke et hammerslag anderledes end de breve vi indimellem modtager i MediaMouse fra forskellige internet-property-claims virksomheder fra udlandet. De prøver at hænge os op på at vi skal varemærke-registrere det pågældende produktnavn i den pågældende land, ellers så vil de kræve vores domænenavn udleveret via en retssag. Såfremt vi ikke vil ende i retten, så skal vi blot lige underskrive det medfølgende brev og overføre 1.xxx euro til en eller anden konto.
Så set i lyset af dette, så er der en sandsynlighed for at det er sådan et nummer.
Men det kan også sagtens være at den er god nok og det er en rigtig sag du er ude i. Og derfor SKAL du i alle tilfælde lige få en advokat til at kigge på brevet du har modtaget. Det er også denne advokat som bør henvende sig til Beats og forklare dem sammenhængen. Hvis en 15 årig dreng henvender sig kan det have to udfald; Enten at de dropper sagen pga. din alder - eller at de kører hårdt på fordi de nu nemt kan statuere et eksempel.
Få en advokat til at kigge på brevet. Hvis det er et scam vil det ikke tage mange minutter for en advokat at gennemskue det imellem linierne i brevet, hvis vedkommende ved noget om sådanne varemærke-sager.
Man er naturligvis i ond tro når man køber en vare til 1/20 af prisen uanset om man er 15 år gammel eller ej.
Mon ikke trådstarter er bedst tjent med at skrive undskyld og sende kopivarerne til advokaterne, så de selv kan destruere dem. Hvis deres maksimale krav er 36K, som Fjashion-Seller skriver, så er det næppe noget de gider forfølge i retssag.
Det er ridset fint op, den lave alder er vel for ung til at have virksomhed for øje. Ellers ser man normalt ikke 10 stk enheder, som privat forbrug - men til distribution - også selvom du evt. måtte have købt fælles til til 10 venner.
Kravet er helt ved siden af, men sådan er det jo altid i sådanne sager. Tal dem til fornuft eller lad dem tage dig i retten, der vil du formentligt let kunne overbevise en dommer om at tabet for denne store virksomhed er begrænset.
Sættene er destrueret og din lave alder, tror ikke du vil ende med en særlig stor regning, tjek om dine forældre evt. har en rethjælps forsikring i deres der kan hjælpe dig.