Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Start af revisionskontor

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra København / Aalborg
Tilmeldt 25. Jan 11
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 09:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er cand.merc.aud studerende og vil meget gerne være statsautoriserede, men synes at der er lidt absurd at jeg skal vente yderlige 4-5 år efter endt studie med at starte på SR-akademiet (hvis jeg bliver ansat hos en af de store).

SÅ!!

Iværksætteren går i gang.

Jeg ved at i forhold til at skulle fortsætte min karriere skal jeg have en statsaut på kontoret. klassificeringen er baseret på hvem der sidder med den bestemmende ret i virksomheden, så skulle altså have en statsaut som partner for at være et kontor der statsautorisede (?). 

Så er der hele fasen omkring kundenetværk, og hvor mange ansatte der skal være for at drive en rentabel forretning med positivt cashflow fra måned  til måned.

Ville bare gerne vide om der er nogen, som har prøvet eller kender til opstart af revisionskontorer? Så jeg kunne prøve at lave en forretningsplan i forhold til om min ide er mulig. 

Fra Nordsjælland
Tilmeldt 7. Aug 10
Indlæg ialt: 261
Skrevet kl. 09:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved ikke hvordan du regner dig frem til de 4-5 år, men her er kravene:

For at kunne indstille sig til den skriftlige og mundtlige prøve ved revisoreksamen kræves:
1) at revisorkandidateksamen (cand.merc.aud.) er bestået,
2) at der højst er gået 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori revisorkandidateksamen er bestået, og
3) deltagelse i mindst 3 år efter det fyldte 18. år i udførelse af opgaver, der vedrører revision af årsrapporter eller tilsvarende regnskabsrapporteringer i en statsautoriseret revisionsvirksomhed og således at mindst 2 år er foregået efter at revisorkandidatuddannelsen er bestået.

SR-Akademiet tager 2 år. Hvis du opnår 1 års erfaring under din CMA kan du begynde akademiet når CMA er afsluttet. Når forløbet på akademiet er afsluttet passer det med du kan gå til eksamen.

Men tror mig, du kommer ikke igennem eksamen (eller akademiet) medmindre du har relevant erfaring…  

Held og Lykke!

Fra København / Aalborg
Tilmeldt 25. Jan 11
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak, du har fat i noget af det helt rigtige, og kernen i min problemstilling er netop at jeg gerne vil undgå en længere periode inden jeg kommer på SR. Jeg er godt i gang med at læse og vil gerne fortsætte i dette tempo, så derfor min overvejelse omkring åbning af eget kontor for at muliggøre dette. 

Revisorblogger:
SR-Akademiet tager 2 år. Hvis du opnår 1 års erfaring under din CMA kan du begynde akademiet når CMA er afsluttet. Når forløbet på akademiet er afsluttet passer det med du kan gå til eksamen.

Min ideelle situation vil netop være denne, men da mange af de store virksomheder i branchen, som jeg har snakket med ansætter cand.merc.aud og kører derefter deres eget uddannelsesforløb på yderligere 4 år og herefter bliver man indstillet til SR. Det synes jeg er for lang tid at vente. Så overvejer hvordan jeg ville kunne undgå det, og derfor arbejder jeg med ideen omkring at starte et kontor. Men hertil kunne jeg godt bruge nogle kvalificeret sparringspartnere, for at hjælpe mig med at afklare muligheden for min ide. 

Fra Nordsjælland
Tilmeldt 7. Aug 10
Indlæg ialt: 261
Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Den længere periode er en intern procedure hos nogen af de store revisionsvirksomheder, når de ansætter CMA’er. De vil sikre sig at man er klar (og den rette at satse på) inden man starter på uddannelsen. Det er forståeligt set i forhold til hvad det koster at gå på SR-Akademiet.

Har du overvejer at søge ind et mindre sted? –  der vil du ofte kunne slippe for denne procedure...

Fra Randers
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 2018
Skrevet kl. 12:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Grunden til der et 4 års forløb er simpelhen fordi man ikke er dygtig efter endt CMA til at bestå SR eksamen.

Man mangler alt det praktiske og det kan man ikke nå ved 2 års arbejde på det niveau en typisk fuldstids CMA'er er på efter skolen.

I revisionsfirmaerne bliver der under CMA og årene efter lavet en uddannelses/opgaveplan for dig, der sørger for, at man får prøvet alle de specielle ting og gør en klar til SR.

Starter du op som helt nyt firma vil du ikke have de specielle opgaver, da det faktisk ikke er ret mange der har dem. Selv revisionsfirmaer med 70-100+ medarbejdere kan have svært ved at skaffe de opgaver til SR-stud.

De fuldstids CMA'er vi har fået ind, de har de første 3-4 mdr følge eleverne, da deres praktiske niveau er ens.

Dertil skal du huske, at det bestemt ikke er billigt at deltage i SR forløbet - så du skal ha tjent gode penge i formaet.

I revisionsfirmaet skal du have revisionsværktøjer, kvalitetsstyrring og meget mere. Alt sammen meget dyre ting og hvorfor mange mindre kontorer lukker i dag, da de ikke kan overholde kvalitetskontrollen.

Mvh
Fra København / Aalborg
Tilmeldt 25. Jan 11
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 12:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg undersøger stadig løbende de muligheder der kommer på jobmarkedet, og afviser selvfølgelig ikke dette som et rigtig godt alternativ. Det vil sikkert også sparer mig for en masse besvær i forhold til opstartsfasen. 

Jeg synes bare at tanken var spændende, og nu vil jeg så gerne undersøge muligheden for reelt at gøre det. 

Det er muligt at regne sig frem til prisen på SR, i forhold til hjemmesiden (det er dog ikke gjort endnu). Netop fordi at der er en masse ting som også skal medtages hvis jeg skal kunne udarbejde en budgettering for dette projekt. hvor af alle de it værktøjer, og andet påkrævet udstyr også skal medregnes. 

Kan dårligt forestille mig at det vil være nok med blot en statsaut partner, da der skal faktureres en del for at skabe et godt cashfow. Det er i forhold til budgettering, hvor jeg virkelig mangler nogle data. På samme tid er jeg i tvivl omkring lovgivningen på området for at skulle starte eget kontor. Fandt en del i revsionsloven.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)