Bør man følge sit hjerte eller sin fornuft?

øej Aminoer. :)

Nu kommer der et spørgsmål fra en ung mand, som så mange andre er i tvivl om hvordan man bør prioritere sin fremtid. 

Til januar er jeg midtvejs i en "K-3" kontrakt (en kortidskontrakt på 3 år), som man får når man er sergent i forsvaret. Da jeg startede i Den Kongelige Livgarde for 14 måneder siden der var drømmen at komme til Afghanistan eller lign. for at gøre en forskel i et af Verdens brændpunkter og efterfølgende n HD ( som oftest kræver  minimum 2 års erhvervserfaring, hvilket jeg ikke har endnu)

Nu er usikkerheden om hvorvidt man overhovedet kan komme afsted, på en intetnationalmission, begyndt at slå mig, der er få pladser og der virkelig mange om buddet! - men arbejdspladsen er fed og de ting vi laver kan jeg rigtig godt lide, men nyder det ikke fordi tanken om at jeg spilder min tid og mine andre værdier derhjemme.

Derudover går det virkeligt hårdt udover mig og min kærestes forhold, i og med at vi kun kan se i hinanden i weekenderne, og sådan har det "fungeret" de sidste 14 måneder. Hun betyder virkelig meget for mig, og jeg er bange for at det ikke kan blive ved på den måde som det gør i 1½ år mere, hvoraf de 6 måneder ville være i en internationalmission.

Skal man følge sit hjerte og sige til Chefen at jeg ikke kan vente på om man er heldig og få en tilbudt en mission og dermed ikke have "spildt" 3½ år i forsvaret. og så håbe på at man kan finde et job på den anden side af hegnet, tæt på kæresten, så jeg stadig kan komme i gang med HD'en og have reddet værdierne

Eller skal man være mere konservativ, og følge sin gamle plan og gøre det færdigt man er startet på.

Satse på man får den mission med (oddsne er cirka 1/30) komme hjem det halve år senere, håbe på kæresten stadig er der og så derefter finde et job på den anden side af hegnet og begynde uddannelsen. helt som man planlagde det hele for længe siden. Der vil jo være rigtig mange fordele i at have en udsendelse med i rygsækken når man senere skal finde sig et arbejde.

Det skal siges at det ikke rigtig er en mulighed at flytte sammen, da hun har sin dagligdag hjemme i Sønderjylland, med vores hunde, hendes heste og selvfølgelig job. Jeg er selv i Aalborg, med lange dage til omkring klokken 18-20 stykker.

Håber i har lyst til byde ind med nogle svar, fordi jeg er virkelig splittet, og det tager rigtig meget energi i hverdagen.

På forhånd tak.

MVH Lars Lomholt Jessen

Enig med Mikkel, bliv hjemme det er klart et bedre valg.

Hvis dit store ønske er at komme ud og gøre en forskel så syntes jeg at du skal prøve at se hvordan du kan komme afsted. Du får kun én chance for at opleve det. Når din kontrakt med forsvaret slutter så har du et helt andet liv.

Hvad angår din kæreste så kan du sige det på den måde at hvis hun stadig er der når du kommer hjem så skal det være jer forevigt... ellers er der en anden derude. Jeg vil til det selv sige at jeg har tidligere regnet med at hende jeg havde skulle føde mine børn.... det er kun for 6 år siden jeg fandt hende og har nu en dejlig søn.

Vi fokuserer for meget på at gøre andre tilfredse... de lever ikke vores liv - det er VORES ansvar. Du bestemmer heller ikke hvordan hun skal leve.

Jeg forstår godt Mikkel men deler ikke hans holdning - Tænk på de historier du kan fortælle til dine oldebørn når de står med et billede af dig i fuld kampudrustning i et af brændpunkterne.

Jeg syntes ikke at du har spildt 3½ år i forsvaret - du har vel lært noget du kan bruge i det civile - især når du er sergent.

Men jeg syntes at du skal snakke med din chef og høre ham ad om hvordan du nemmest kan komme afsted.

Du siger at jeres forhold lider af at I kun ses i weekenderne.... damn jeg misunder dig :D men husk at når I er sammen i weekenden så er det JER..... så må I vel være som nyforelskede hver weekend...

Hvis din kæreste virkelig elsker dig, så vil hun også give dig chancen for at få DINE oplevelser ind under huden.

Hej Lars,

Jeg er uenig med Mikkel og Koluda Byg. Det er selvfølgelig rigtigt at hæren (eller nogen anden virksomhed for den sags skyld) ikke betaler så meget, at det er værd at blive skudt for. Til gengæld får man også en oplevelse der ikke kan købes for penge.

Derfor mener jeg heller ikke at man uden videre kan sige at det bedste valg er at blive hjemme. Det bedste valg er individuelt.

Nu skal det lige siges at jeg ikke har været udsendt. Jeg ejer ingen praktiske evner og alt det der militær halløj har aldrig tiltrukket mig. Jeg har dog en ven som har været udsendt og det har for ham været en kæmpe oplevelse, på godt og ondt.

Nu kan jeg ikke helt gennemskue hvor længe du og din kæreste har været sammen, om det er 14 måneder eller længere, da du nævner jeres hunde. Men lige så lidt som det er sikkert at du bliver udsendt, lige så lidt er det sikkert at du og kæresten bliver sammen for evigt. Har I kun været sammen de 14 måneder hvor I har set hinanden i weekenderne, så kan det jo være I slet ikke kan hinanden når det bliver på fuld tid.

Du bør i hvert fald gøre jer begge den tjeneste at holde hende ude af grundlaget for din beslutning. Hvis du for alvor brænder for at komme til Afghanistan og opgiver den drøm for et 8 - 16 job, for hendes skyld. Så vil du sandsynligvis ende med at bebrejde hende for den beslutning og i værste fald er det hip som hap, om I går fra hinanden fordi du bliver i hæren eller fordi hun "tvang" dig til at slippe din drøm.

Det er selvfølgelig sat på spidsen, men jeg håber du forstår hvad jeg mener.

Derudover er jeg enig med Niels, din tid i hæren kan aldrig have været spildt og når hun stadig er hos dig efter 14 måneder, så vil hun nok også være der om 14-18 måneder og hvis ikke, så må du se om du kan vinde hende tilbage, når du kommer hjem - hvis du stadig vil. ;o)

Held og lykke med beslutningen. Jeg håber det bliver den rigtige!

Med venlig hilsen

Tommy

Mikkel Mikjær Christensen:

Seriøst ... få fingeren ud og kom videre! Selvfølgelig skal du ikke lege Soldat når du har et mål med livet og en sød kæreste derhjemme ...Den løn det danske forsvar betaler er bestemt ikke værd at blive skudt for. Så se og hop på en hyggelig uddannelse herhjemme istedet, nyd livet med kæresten og glem alt om krig og anden skadelig adfærd!

Thumbs op for at stille spørgsmålet :-D

Seriøst Mikkel, bare fordi du ikke kan blive livgarde så skal han følge sit hjerte hvis han ønsker at forsvare sit land!

Lars Lomholt:

Nu kommer der et spørgsmål fra en ung mand, som så mange andre er i tvivl om hvordan man bør prioritere sin fremtid.

Hvad siger din mavefornemmelse? Der har du det svar, vi andre ikke kan give dig.

AngryBird:

Seriøst Mikkel, bare fordi du ikke kan blive livgarde så skal han følge sit hjerte hvis han ønsker at forsvare sit land!

Ja ja ... hop du på den hvis du køber den, jeg gør ikke ... og trådstarter har tilsyneladende også sin tvivl :-)