Jeg overvejer at åbne en sygeplejeklinik, men er endnu ikke helt sikker.
Mit spørgsmål er: Ville du benytte dig af en sygeplejeklinik til et sygeplejefagligt problem du gerne vil have hjælp til?
Evt. vægttab, vægtøgning eller andet, f.eks tvivl om du er i den rette behandling, hudproblemer, min læge forstår mig ikke, jeg forstår ikke lige min læge eller hvad som helst andet du lige går og spekulerer over.
Hjælpen er desværre ikke gratis, da man som sygeplejerske ikke kan få tilskud til konsultationer.
En konsultation vil komme til at koste ca.80kr for 15 minutter.
Jeg går ud fra, at du har det økonomiske på plads.
Jeg tror godt på, at du kan få nogen til at besøge dig i din klinik, om du får den markedsført de rigtige steder.
Jeg tror dog at du skal passe på med at tilbyde servicen "tvivl om du er i den rette behandling". Jeg kender ikke den juridiske del, men jeg tror du kan komme slemt i klemme, om du påtager dig et lægefagligt ansvar.
Jeg tror mere på, at du ville kunne lave forretning på vægttab f.eks.
For at være ærlig, så ved jeg ikke nok om hvad en sygeplejerske kan, således at jeg ved at jeg skal finde en sygeplejeklinik og den kan hjælpe med mit problem. Når jeg har mødt en sygeplejerske er det altid på et hospital i en større sammenhæng. Jeg ved ikke hvad de/i kan som selvstændige, individuelle sygeplejersker. Jeg tror der er et stort arbejde i at kommunikere hvilke opgaver du kan varetage osv. ikke sagt at det er umuligt, jeg synes det er interessant at bryde de traditionelle rammer - men jeg ser et stort oplysningsarbejde.
Jeg laver rådgivning, software, integrationer og softwarerrobotter. Se mere på median.dk
Umiddelbart lyder det som en god ide, men jeg ved ikke hvad du som sygeplejerske har lov til at tilbyde? 80 kr for en 15 minutter er jo meget billigt. Kan du tage blodprøver og andre tests? Det ville måske være en service som folk var interesseret i.
Valget står mellem Helsingør og København....lige nu tror jeg Helsingør vinder fordi det er en dejlig by med tilpas kundegrundlag og jeg bor kun 30km derfra...