Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udløbne DK betalinger ?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle,

På trods af gentagne opkald til vores udbyder af Gateway samt til PBS (NETS, TELLER OSV.) har vi aldrig fået helt styr på systemet ifht. kreditkortbetalinger.

Ganske kort fortalt; Vi bruger Wannafind som betalingsgateway. Betaler en kunde med f.eks. Mastercard, har betalingen en udløbstid på 7 dage inde i gatewayen. Derefter markeres den i rød. Vi kan dog stadig hæve pengene ved at trykke "ok". Hvis vi fornyer transaktionen dobbelt-bookes pengene på kundens konto.

Er der nogen som kan give et klart svar på hvad udløbstiden betyder? Hvad er det der helt præcist sker efter de 7 dage? Hvordan bør vi behandle disse betalinger?

Det siger næsten sig selv, men grunden til at de udløber er selvfølgelig hvis der er leveringstid på varen, og vi jo derfor selvfølgelig ikke kan hæve pengene før varen er sendt.

Fra Dyssegård
Tilmeldt 13. Sep 07
Indlæg ialt: 631
Fra  onlineeffekt.dk Skrevet kl. 14:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth.

Når kunden bestiller på din hjemmeside, så laves der det, som i fagsprog hedder en "authentication", hvilket generer en "ticket" (en slags "sagsnummer" på betalingen).

Når du senere trækker pengene, så laver du en "capture" på den "ticket", som din oprindelige "authentication" genererede.

Denne "ticket" udløber som standard efter 7 dage (sådan har det i hvert fald været tidligere), hvorfor du principielt bør foretage en "reauthentication" af din ticket, inden du afsender varen (hvis de 7 dage allerede er gået).

Jeg troede egentlig, at de fleste betalingssystemer kunne håndtere dette uden at dobbeltbooke beløbet på kundens konto, men jeg kan tage fejl.

Mvh Troels.

Fra Aarhus
Tilmeldt 17. May 06
Indlæg ialt: 354
Fra  QuickPay Skrevet kl. 17:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

De 7 dage stammer fra en juridisk begrænsning. Det fremgår af indløsningsaftalen m. Nets/teller at de sikrer juridisk dækning af authorizen i 7 dage.

Reelt sker der ikke noget m. transaktionen hos nets/teller - dvs. den slettes ikke automatisk eller andet. Reelt har vi aldrig set en gammel transaktion blive slettet.

Det er klart at jo ældre en transaktion er jo større risiko er der for at kortholder har fået nyt kort eller at det er spærret/lukket af andre årsager.

Man kan så spørge hvad den juridiske garanti dækker over - reelt kan vi ikke se nogen forskel på en transaktion som er 4 dage eller 50 dage. (her må du høre nets hvad de siger - og så tænke over hvad de reelt siger :))

Hele betalingsflowet er een lang ansvarsfraskrivelse gennem de forskellige led (kortudsteder, indløser, psp, mercant) - så i tilfælde af problemer er det jer (butikken) som ender m. håret i postkassen næsten uanset.

Alt i alt ligner det noget jura som er trukket ned over noget teknik - og som desværre aldrig er endegyldigt implementeret m. konsekvens.

Et lavpraktisk råd vil være at prøve at capture transaktionen _umiddelbart_ før den udleveres til pakkeforsendelsesmanden.

(det skal siges at jeg ikke kender den konkrete PSP du anvender - jeg taler generelt om kommunikation mlm. psp'er og gateways.

vh

thomas jensen, quickpay

Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 14:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for svarene!

Som jeg hører det, handler de 7 dage simpelthen om hvor længe PBS "garanterer" at kunden rent faktisk har penge på kortet. Så går vi over 7 dage og kunden har lukket sit kort, så er det bare ærgeligt. (ved selvfølgelig godt at det næsten uanset hvad altid vil gå ud over os - har skam prøvet en del chargebacks - dejlige 250,- gebyr for at blive snydt!)

Spørgsmålet er så - Når vi laver en capture på en transaktion - altså hæver beløbet, så kan vi med det samme i loggen se "Succesful capture" med IP osv. Hvis kundens kort er lukket eller lign - vil vi så ikke med det samme kunne se det, ved at capturen IKKE gik igennem? Eller kommer den kedelige besked senere? Vi trækker nemlig altid pengene om morgenen, og varerne pakkes i løbet af dagen. Så der vil vi have rig mulighed for at stoppe en pakke inden den ryger ud.

Fra Dyssegård
Tilmeldt 13. Sep 07
Indlæg ialt: 631
Fra  onlineeffekt.dk Skrevet kl. 14:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Kenneth R.J.:
Vi trækker nemlig altid pengene om morgenen, og varerne pakkes i løbet af dagen. Så der vil vi have rig mulighed for at stoppe en pakke inden den ryger ud.

Sådan helt principielt må I vist først trække pengene i det øjeblik varen er overleveret til postbudet.

Mvh Troels.

Fra Aarhus
Tilmeldt 17. May 06
Indlæg ialt: 354
Fra  QuickPay Skrevet kl. 14:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Kenneth R.J.:

Spørgsmålet er så - Når vi laver en capture på en transaktion - altså hæver beløbet, så kan vi med det samme i loggen se "Succesful capture" med IP osv. Hvis kundens kort er lukket eller lign - vil vi så ikke med det samme kunne se det, ved at capturen IKKE gik igennem? Eller kommer den kedelige besked senere? Vi trækker nemlig altid pengene om morgenen, og varerne pakkes i løbet af dagen. Så der vil vi have rig mulighed for at stoppe en pakke inden den ryger ud.

Kender som nævnt ikke den psp du anvender i detaljer - men i kommunikationen mlm. psp og nets fremgår det klart (og instant) hvis en capture fejler.

At I laver captures om morgenen og først sender om eftermiddagen skal du nok ikke sige alt for højt - og da slet ikke til nets :) - (det er ikke tilladt jvf. de vilkår I ganske givet har m. dem)

vh

thomas jensen, quickpay

Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 15:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Åh ja - det er kun firmaer som NETS der vil kunne gå i flint over en detalje som hvornår på dagen der godkendes betalinger (penge trækkes trods alt ikke tidligere på kundens konto af den årsag). Men et godt tip om ikke at råbe alt for højt! :)

Vi lader dem bare udløbe, og holder øje med om den skulle "faile" :)

Tak for tippene!

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)