Jeg har en ide til et firma, jeg gerne vil starte. Der er dog lidt problemer. Jeg er på SU, så jeg har ikke så mange penge at skyde i projektet. Jeg har lidt på min opsparing, men da der både skal udvikles et system, et website, applikation samt laves PR, så behøver jeg hjælp. Derfor tænker jeg på, om det er muligt at fremlægge sin ide for sponsorer eller investorer, som ser en mulighed i projektet, og vil hjælpe med opstarten. Hvis det er en mulighed, vil disse folk, som har investeret i virksomheden, så have en procentdel i det? Nu har jeg set filmen The Social Network (lige det eneste eksempel, jeg har), og på et tidspunkt, skal Mark Zuckerberg også have hjælp til det økonomiske. Her får han så folk til at skyde penge i Facebook, så det kan vokse. Men han er jo stadigvæk ham, som vel har flest procenter i Facebook, eller hvad? Der står, at han ejer 24 procent, er resten så afsat til dem, som har hjulpet ham med at skyde penge i Facebook? Det er jo stadigvæk ham, som er direktør for firmaet, så jeg troede, at det var ham, der havde rådighed over den største kapital. Men min frygt er, at hvis jeg får folk til at smide penge i mit projekt, at de kræver mere af virksomheden, end jeg får tilbage. Det er jo stadigvæk min virksomhed, selvom de har givet pengene til opstarten. Hvordan foregår denne proces? Hvis firmaet får succes, er de så ude af billedet igen, når de har fået deres penge tilbage? Jeg er ikke inde i forretningsdetaljerne endnu, men jeg er vil bare gerne vide hvordan jeg står, når jeg ikke selv har pengene til at få det op at køre? Håber I kan hjælpe. |
Først og fremmest skal du jo finde en investor. Her var det nemt hvis en far eller mor ville skyde noget ind, men ellers er det jo hurdle nr. 1
Så er resten helt op til det du kan aftale. En investor kan kræve, at hvis han skal skyde 50.000 kr ind, så skal han eje 50 eller 75% - og så er det vel bare at takke nej, og stille modforslag.
Meget afhænger af den risiko investor mener at løbe. Jo mindre risiko du kan fremvise, jo bedre betingelser får du. Kan han tabe alle 50.000 kr f.eks. så vil der være høje krav.
En god normal løsning kan baseres på en forventet omsætning. Hvis du mener du kan TJENE (ikke omsætte) 50.000 det første år og 75.000 det næste (snit 62.500) så vil investor, hvis han tilbydes 10% af virksomheden få 6.250 kr før skat eller 12,5% - og det vil han givet finde for lidt hvis der er risiko. Du skal nok op på mindst 20% så han får 12.500 (20% af gennemsnitsfortjenesten) og dermed 25% i rente.
Det er bare for at forklare dig tanken bag det, han kan sagtens i en risikoinvestering forvente 50% eller mere.
Alternativt kan du garantere ham ½ af overskuddet indtil han har fået sine 100.000 kr tilbage og dermed sine penge dobbelt op - eller 75% af overskuddet - for at blive hurtigst muligt af med ham - også et alternativ
Det er ikke alle investorer der overhovedet er interesserede i at være medejere. Det kræver en masse aftaler, og kan jo også påføre dem risici
vh