Spørgsmålet her er egentlig først relevant om 2 år, når jeg er færdig med mit studie, men det er nu godt at være i god tid. Jeg har lige nu gang i nogle projekter som selvstændig, som jeg langt fra kan leve af økonomisk. Lige nu gør det dog ikke noget, da jeg studerer på fuldtid. Efter studiet vil jeg gerne arbejde videre med projekterne, og jeg regner med, at hvis jeg kan få lov at bruge 1 år fuldtid på at videreudvikle projekterne, så vil det være noget, jeg kan leve af (evt. med et sideløbende bijob på deltid eller mindre). Problemet er, at i det år jeg skal bruge på at videreudvikle projekterne vil jeg kun tjene et meget lille beløb. Langt fra nok til at dække de daglige udgifter. Vil jeg i det år kunne få (supplerende) dagpenge, vel vidende at jeg ikke er interesseret i et lønmodtager arbejde, men blot er interesseret i at arbejde på mine projekter? Jeg vil godt kunne arbejde på egne projekter uden for normal arbejdstid, dvs. som bibeskæftigelse, men det er jeg reelt set ikke interesseret i. Hvordan forholder det sig med min arbejdstid og dagpenge beløbet; lad os antage at jeg bruger 20 timer om ugen på egne projekter, men kun tjener 2.000 om måneden. Kan jeg så få supplerende dagpenge for 17 timer, eller kan jeg få dagpenge således at jeg når op på gældende dagpengesats (egen indtjening medregnet)? |
Reglerne er sådan at man modregner time for time, så hvis du arbejder 20 timer vil du få modregnet 20 timer.
Hvis din arbejdstid ikke er kontrollerbar bruger man en faktor 205 f.eks 5.000 tjente kroner vil blive modregnet som 5000/205 = 24,39 timer.
Jeg vil dog IKKE anbefale at finde på sjove konstruktioner... Så dumme er SKAT og a-kasserne ikke...
2000 kroner i måneden på 80 timer lyder som et skidt projekt (25 kroner i timen) måske tomme flasker eller aviser er vejen frem i stedet
Tag fat i A-kassen og få alle detaljer når du er klar, reglerne ændrer sig jo hele tiden. Du skal som regel kunne udføre arbejdet i tidsrummet 17.00 til 08.00 så du kan tage normalt arbejde for at godkendt det som bibeskæftigelse...
Der er en del tråde herinde om emnet i øvrigt... > Brug søgefunktionen