Hej allesammen.
Det at tænke positivt kan være en svær kunst at kunne.
I dag fik jeg tilsendt noget meget lærerigt fra min golfklub, og jeg tænkte jeg ville dele det med Jer.
Positive tanker:
Man kan ikke kræve af sig selv, at man altid skal have positive tanker. Der kan ske små og store ting i ens liv, der sætter svære følelser i gang. Det kan f.eks være tabet af en man holder af, en eksamen der er gået skidt eller et skænderi med ens forældre. Det er altså helt normalt at opleve både negative og positive tanker og følelser. Det kan dog være en god idé at se på, om der er steder i ens liv, hvor de positive tanker kan få mere plads. Ifølge forskere tænker vi ca. 60.000 tanker hver dag. Ca. 95% af tankerne er de samme, som dem vi tænkte i går og i forgårs. Hos et gennemsnitsmenneske vil 80% af tankerne være negative! Det er svært at være glad, når vi har negative tanker kørende rundt i hovedet !
Vi tror at vores tanker er sandheden. Hvis vi tænker, at vi er dumme, så er det fordi, vi er dumme. Men tanker er bare tanker. De er bare én måde at se verden på. Og med lidt træning, kan vi lære at begynde at tænke anderledes. En god start er at gennemskue sine egne negative tanker.
Og slutteligt en lærerig historie:
LÆS DETTE. LAD DET SYNKE IND. FORETAG SÅ ET VALG.
Michael var den type, som man elsker at hade.
Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige.
Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han:
"Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha' været tvillinger."
Han var en naturlig inspirator.
Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den ansatte,
hvordan man kunne se det positive i situationen.
Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham: "Hvordan gør du det?"
Michael svarede: "Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du har to
valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør eller du kan vælge at være
i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt humør.
Hver gang, der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer eller jeg kan vælge
at lære af det. Jeg vælger at lære.
Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere deres klager
eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet.
Jeg vælger de positive sider i livet."
"Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt", protesterede jeg.
"Det er det," sagde Michael. "Livet handler om valg. Når man skærer alt det
overflødige væk, så er enhver situation et valg.
Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger, hvordan folk skal
påvirke dit humør.
Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller dårligt humør.
Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv."
Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.
Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv. Vi mistede
kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et valg i forhold til livet - i
stedet for bare at reagere på det.
Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig ulykke med et fald
på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og ugevis på intensiv
afdeling, blev Michael udskrevet fra sygehuset med skinner langs ryggen.
Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken. Da jeg spurgte ham, hvordan
han havde det, svarede han:
"Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arene?"
Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.
"Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle gå min endnu ufødte datter,
svarede Michael. "Og mens jeg lå på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg.
Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at leve."
"Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?", spurgte jeg.
Michael fortsatte: "Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele tiden, at alt nok
skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på skadestuen og jeg så lægernes og
sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev jeg meget bange.
I deres øjne stod skrevet: "Han er dødsens!" Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget."
"Hvad gjorde du så?" spurgte jeg.
"Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig," sagde Michael.
"Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for noget. "Ja", svarede jeg. Lægerne og
sygeplejerne stoppede op, mens de ventede på mit svar og jeg trak vejret dybt ind
og råbte: "Tyngdekraften!" Og mens de lo, sagde jeg til dem:
"Jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke død."
Michael overlevede takket være lægernes dygtighed, men også på grund af sin
fantastiske holdning.
Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve helt.
Holdning er - trods alt - alt.
Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil bekymre sig
om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring og egentlig er dagen i dag den
samme morgendag, som du var bekymret for i går.
Med positive hilsner
Nichlas DB