Jeg startede min egen virksomhed for præcis et år siden som speaker(Voiceover artist) og freelance journalist. Det en super spændende og en lærerig proces, at nå hertil i dag, hvor det er lykkedes mig at skabe mig et stort navn i branchen - og dermed også en stabil lønindkomst. Jeg er mor til 2 små børn på 2 og 4 år, og det har været fantastisk at kunne planlægge sin egen tid, så det passer til en småbørnsfamilie, og de udfordringer man står overfor. Og ikke mindst have en mand, der har kunnet tage over i de perioder, hvor jeg har arbejdet meget. Han har studeret og blev færdig i starten af året. Jeg har en blog www.millemum.wordpress.com, hvor jeg nu er blevet udråbt af anden blogger, som en dårlig mor, fordi jeg vælger min karriere over mine børn. Eller det mener hun, jeg gør. Og ja jeg vælger min karriere, men jeg vælger også mine børn - netop derfor er det så fedt at være selvstændig, for jeg skal ikke ringe til nogen når de er syge, jeg skal ikke bede om en omsorgsdag, jeg skal bare planlægge min tid - både mit arbejdsliv og mit privatliv, som det passer mig. Ammemafiaen følger med og kommenterer, at jeg er en egoist, en klam karrierekvinde og andre skælsord. Jeg synes bare det er så ærgeligt at vi anno 2011, stadig har den holdning at de to ting ikke kan følges ad. Jeg elsker at være mor og jeg elsker at være selvstændig. Men hvor er det besynderligt, at folk tror, det ikke kan forenes. Ha en smuk solskinsdag. Mille |
RIGTIGE kvinder bliver selvstændige for at få mere tid til deres børn - Vi andre bliver det bare fordi, vi brænder for det vi laver. Velkommen i de forkertes klub - du skal ikke være bekymret - vi har det mægtig hyggeligt her - selv uden projektbørn og dårlig samvittighed :)