@Jimi tusind tak fordi du deler, jeg kender bestemt til det med vreden. Og ja en tudetur letter godt :)
På mange måder hjælper det at hører fra andre, ikke at man altid kan bruge det, men lade sig inspirerer og føle at det er ok at være et tudefjæs.
@Martin, jeg har forsøgt at besvare et par gange, men det er sgu så stort af dig, at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal takke :). Du er et fantastisk storsindet menneske, ganske enkelt.
Jeg har tidligere været hos en psykolog, efter nogle sindsyge oplevelser i jobbet som redder, og det kan klart anbefales.
Jeg har dog forsøgt at følge nogle af Jeres ideer, og det har givet håb herefter, 1½ måned.
Opdatering
Efter de mange gode indlæg her på amino, og en samtale med min bedste ven i verden, valgte jeg, sammen med min kone, at tage nogle store beslutninger. Valg, der gerne skulle være med til at bringe både mig, men bestemt også min familie, på rette spor igen.
Her er hvad jeg har gjort/er i gang med at gøre:
- Først den største: Vi har valgt at leve af en løn, som så kommer fra mig. Det betyder at ALT udover overlevelse skæres væk fra familien, vi var faktisk yderst enige om at børnene havde mere brug for kærlighed en smarte bukser :) (sådan har det dog altid været)
Men det giver min kone 100 % tid til at fokusere på at få det bedre, og at have overskud til vores lille familie.
Presset fra kommunen har været umenneskelig, og det var først efter 1½ år, at de accepterede at kun var psykisk syg, og ikke bare doven. Så det at hun nu er foruden pres, har gjort en meget stor forskel for hende.
- Jeg har fået gratis kontor hos en god ven, og arbejder ikke længere herhjemme mere.
- Så har jeg taget en del "venstre håndsarbejde", hvor jeg bare skal sidde og taste ting + det løse. Det har fjernet presset 100 % fra min egen virksomhed, så jeg nu stille og roligt kan bygge det op, jeg gerne vil.
- Jeg har droppet min deltagelse i 2 andre virksomheder og 3 projekter, som jeg var en del af.
- Den sidste måned har jeg smidt alle mine opgavelister og mål ud, og fokuseret på at få det bedre. Jeg er også stoppe med at dyrke motion, og har skiftet det ud med gå ture, der total renser hoved.
- Sidst og ikke mindst, har jeg gjort nogle egentlig ret underlige ting, såsom at rydde skuret, loftet og computeren, få opdateret regnskabet, lavet overblik over gæld/udestående, få sendt regninger for den sidste måned, og en masse andre små ting, som sammenlagt fyldte en masse.
Resultat
Min første (overfladiske) indskydelse er at skrive at alt er godt og alle mine problemer er væk punktum. Men det ville sgu være løgn :)
Nej sandheden er at det er en kamp og det vil det være et godt stykke tid endnu, før jeg igen har overskud til at være den jeg gerne vil være. Men modsat 1½ måned siden, så føler jeg nu, at det er mig selv der styrer slagets gang, og ikke omgivelserne.
Det er små baby skridt der tages, men de bliver større og større, og jeg har igen troen på at det nok skal lykkes.
Men jeg er kommet dertil, hvor jeg er glad for denne oplevelse, den har ihvertfald gjort mig utrolig klogere på mig selv, og jeg kender mit stress niveau meget bedre end tidligere.
Tusind tak til Jer alle, i har været fantastiske.