Jeg er nået dertil, hvor jeg overvejer at starte op som IT-Konsulent inden for optimering af webshop. Tror i det er en idé der holder? Skal være på fritidsbasis, men ville gerne have 5-10 timer om ugen.
Ville tage omkring 300,- i timen. For at komme igang ville jeg give en eller to timer til halv pris, så folk kan vurdere om det er noget værd?
Skal jeg bare tilbyde det via min nuværende side til min forretning LykkeMedia.dk og så kan jeg også have det liggende på min blog. Eller skal jeg starte nyt website hvor jeg tilbyder det?
Umiddelbart er der jo intet i vejen for at prøve kræfter med konsulentbranchen, eftersom du jo vil starte forsigtigt op i din fritid og ikke planlægger at satse store summer og et evt. fultidsjob for at komme igang.
Når det er sagt, så tror jeg det vil være en rigtig god ide at vurdere præcis hvad du kan tilbyde og være ærlig omkring dine evner og så sørge for at få samlet op de steder hvor du ikke er 100% inde i stoffet.
Når jeg kigger på din egen side, er den ikke optimeret indholdsmæssigt. Der er døde links og fejl og mangler rundt omkring og det er jo aldrig noget supergodt tegn, når man planlægger at tjene penge på netop det.
Jeg siger ikke at du ikke er dygtig nok (for det ved jeg ikke noget om), men en sund potion ærlighed omkring egne evner, er nok en rigtig god start inden du begynder at tage penge for dit arbejde.
Husk, at når du optimerer kunders webshop, kan det opfattes som B2B rådgivning.
Når du rådgiver virksomheder, bør du tegne en rådgiver-ansvarsforsikring. Hvis dine råd om optimering af en virksomheds webshop mod forventning skulle skade virksomhedens omsætning, kan du risikere et krav om erstatning. Er du ikke forsikret, risikerer du at blive alvorligt ramt på privatøkonomien.
Du kan jo godt vælge at lancere den nye service på din nuværende hjemmeside. Men du kan også lancere et nyt og dedikeret site, hvor du viser eksempler på dine kompetencer. Det giver online synlighed og virker efter min vurdering mere overbevisende.
Håber du kan bruge det.
Dbh. John
OnlineSynlighed.dk | Søgemaskineoptimering (SEO), Google Ads, Facebook Annoncering og Online Reputation Management. Kontakt os på mail@onlinesynlighed.dk eller telefon +45 70 13 63 23 Find mig på LinkedIn
Var ikke lige klar over det med forsikringen, men hvordan kan jeg undgå, at skulle have denne forsikring? Kan jeg lave nogle vilkår og betingelser som folk skal acceptere eller er det ikke nok og er vi ude i jeg skal lave en kontrakt?
For hvis vi er ude i, at jeg skal have forsikring, så kan det blive en dyr omgang?