Vi er kommet en i rigtig øv situation hvor vi måske selv i første omgang har været for hurtige på aftrækkeren med at lave en fastansættelse. Vi har lavet nogle omlægninger i vores virksomhed hvor vi de første par måneder ville få brug for ekstra arbejdskraft, herefter forventede vi, at vi ville få en større økonomisk gevinst / flere kunder. Så derfor fandt vi en ekstra medarbejder med det samme som ville kunne klare de opgaver både iht. omlægningen men også frem ad rettet med de nye opgaver vi forventede ville komme. Desværre har vi ikke oplevet den store effekt specielt efter krisen i syd Europa og på aktiemarkedet har vi svært ved at holde skindet på næsen… så her er vores dilemma. Vi ønsker ikke banken skal komme og sætte dagsordnen så derfor har vi set lyset og vil i den kommende måned blive nød til at afskedige vores ny ansatte. Han har været hos os i over et halvt år så han har 3 mdrs opsigelse. Egentlig håber vi til det sidste at det kommende valg vil sætte mere gang i væksten, men vi har bare ikke råd til at vente et halvt år før der er gang i hjulene igen. Derfor er det min tanke at opsige på baggrund af den økonomiske situation men stadig gøre opmærksom på at døren er på klem hvis vi om 3 mdr. har en ny situation med bedre økonomisk grundlag. Men hvordan gøres det bedst? Giver vi blot det grå papir med det triste budskab (selvfølgelig efter en samtale) I så fald skal jeg med det samme have lavet en anbefaling som jeg ligger med opsigelsen? Eller skal vi skrive ind i opsigelsen at hvis situationen ændre sig vil vi gerne fortsætte sammenarbejdet men vi ikke vil sætte forhåbningerne for højt? En anden ting er jo også efter opsigelsen er givet normalt ville jeg jo have fritstillet medarbejderen med det samme for at undgå fnidder. Men i denne situation håber vi jo selv på at det vender i sidste øjeblik. Håber I vil dele nogle tanker med mig vedr. vores dilemma. |
Hej
Jeg er ked af at kunne fortælle, at jeg har været i samme situation.
Og det handler om at reagere hurtigt - ellers bliver det dyrt. En medarbejder, som ikke tjener sin egen løn, er en unødvendig omkostning, selvom han er et godt menneske. Men det har I jo allerede indset.
Da jeg skulle afskedige min medarbejder, vidste hun jo godt, at det ikke gik godt.
Hun kunne jo godt mærke, at hun havde for lang tid til at løse sine opgaver, og hun vidste jo udmærket godt, at vi ikke var kommet i gang med de nye projekter, som hun skulle sættes på. Det kunne hun jo se på sine arbejdsopgaver.
Så det kom ikke bag på hende, da jeg kaldte hende til en alvorlig samtale.
Min medarbejder var så glad for at være hos mig, at hun gik med til at gå ned på halv tid mod at få en frigørelsesattest med meget kortere varsel end de tre måneder. Jeg gjorde hende klart, at alternativet var en "grå seddel". Hun vendte det med sin fagforening, og de bakkede løsningen op. Håbet var selvfølgelig at få mere skub i tingene, så hun kunne komme på fuld tid igen, men det er jo også indlysende, at hun i samme øjeblik, som jeg fortalte hende om situationen, blev jobsøgende.
Og da hun var rigtig dygtig, havde hun nyt job allerede efter to måneder.
Med den løsning sparede den halve månedsløn i to måneder og den hele i den sidste i hendes opsigelsesperiode.
Jeg gav hende ikke fri i opsigelseperioden, og hun var ekstremt loyal, selvom hun selvfølgelig fik lov til at bruge min telefon til sin jobsøgning. Hun ydede selvfølgelig ikke fuldt i den sidste tid - det ville være unaturligt, men jeg havde god gavn af hende alligevel.
Det var min oplevelse.
Men mennesker er forskellige, og I kan nok selv fornemme, om jeres medarbejder kan indgå i en tilsvarende løsning.
Venlig hilsen
Hans