Hej Rene Fra mine erfaringer i branchen(grundlægger af digitarian/lovefilm), er online dvd salg meget svært, hvis du ikke er en etableret spiller. Supermarkederne sælger ofte nye dvder til en pris, hvor du ikke kan følge med, når der også skal porto på. De billige dvder er nemmere at sælge 50-100 kr, men der skal sælges mange for at få det til at løbe rundt. Omkring lovlig download/streaming er det et marked i udvikling, men pt. kan du ikke gøre det til en forretning. Men hvis du har masser af penge og kan vente flere år før overskud, er det fremtiden. Online dvd udlejning er en god forretning indtil VOD bliver en reel forretning om ca 5-10 år, men kræver en del start kapital. |
DVD salg - en god forretning ???
Som "lmj" siger, så er der rigtigt mange etablerede firmaer i denne branche, og disse kan være særdeles svære at konkurrere imod, da disse oftest har store budgetter (f.eks. DVDon.dk), eller har været i branchen længe og derfor er kendte (f.eks. Moviezoo). Undertegnede er en af "dinosaurerne", som "whatever" nævner, og derfor besøger jeg jævnligt de forskellige online-butikker for gode tilbud, og faktiske butikker som TP. Det som ofte slår mig er den relativt dårlige opbygning af de forskellige sider, som bærer præg af ikke at have være analyseret nævneværdigt! Mange af butikkerne bærer præg af at være billige i drift, hvilket så igen koster på tilliden fra kunderne og dermed lysten til at handle netop dér! Det næste problem man ofte ser er mangelfulde lagre! Dvs. at butikkerne ofte ikke har et stort udbud af film, hvilket får folk til hurtigt at forsvinde. Jeg skal ikke gøre mig klog på om DVD''en som reolgenstand er et fortidslevn. Jeg kan dog konkludere, at ud fra et markedsmæssigt synspunkt, bør der fortsat være et marked for nye spillere såfrem denne kan overkomme de mangler som de etablerede spillere har. Jeg surfer personligt gerne rundt for det bedste tilbud eller den mest professionelle butik, og hvis Rene''s butik lever op til dette ser jeg ingen grund til at den ikke skulle have en fin chance på dette marked. Brug evt. lidt tid på at analysere de forskellige butikker for at finde deres styrker/svagheder, og hent, som "Tranberg" også foreslår, et par regnskaber som du kan bruge i dit videre arbejde. |
Jeg vil ikke gøre mig klog på det, men jeg tror også på der er et marked i en del år fremover. Hvis blot du husker at profilere dig på en bestemt måde er jeg sikker på du kan få succes! Hvis f.eks. du laver et "netto dvd" koncept vil du have en stor chance på DVDpriser.dk for at komme op blandt de øverste og på den måde score kunder derigennem. Det kommer dog an på hvordan du vil udskille dig fra andre, men jeg må indrømme at jeg køber DVD''er efter prisen og det er mit indtryk at andre også gør det. En DVD er jo den samme om den er købt i en fysisk butik, på DinHjemmeside.dk eller på en etableret hjemmeside som dem der er nævnt tidligere. Hvis blot du formår at blive kendt, er jeg sikker på at der er et marked for det de næste 5-10 år, så længe du følger udviklingen (tager bluray og hd-dvd ind i dit sortiment, ligesom du kan tage Playstation Portable film ind). Udover dette skal du nok også være omstillingsparat til at tilbyde VOD på sigt, men som tidligere anslået vil jeg også tro at der er 5-10 år inden der er et godt marked for dette i Danmark. Det giver dig 3-9 år til at sætte dig ind i branchen, skabe et godt navn og tiltrække en masse kunder. Kunderne kommer ikke på en dag - men sørg for at differentiere dig fra de andre, så er jeg sikker på du har en mulighed! For at få flere penge ind kunne du f.eks. prøve at søge om samarbejdsaftaler gennem annoncer (flyers, postkort o. lign.) fra virksomheder der kan knyttes til dit salg. Dette kunne f. eks. være en købmand i et område havde et godt tilbud på slik, chips, popcorn og sodavand, hvor så der blev lagt en reklame for dette med, når du solgte i dette område. Her ville det selvfølgelig være mest attaktivt at finde nogen på landsbasis. Endvidere er det nok nemmere, når du har et forholdsvist stort kundegrundlag. Men det var bare en ide til at få lidt ekstra penge ind. |
Hej Rene. Jeg er tidligere DVD-forhandler - solgte min forretning sidste år. (www.dvd-shop.dk). Jeg kan bestemt ikke anbefale dig at gå ind i branchen. Avancen på film er latterlig. Samtidig er der kun 1-2 "store" leverandører i DK, så konkurrencen er stærk begrænset. Min indkøbspris på nye film var typisk 165 kr. inkl. moms. Dertil skulle jeg betale et adm. gebyr på hos min leverandør på 75 kr.- uanset ordrens størrelse. Jeg solgte filmen i shoppen for 189 kr. + porto. ![]() Alternativt skal du importere dine film fra udlandet, men det er vist ikke helt lovligt ![]() Håber, du kan bruge mit info. // Anders. |
Er det alle former for dvd film det gælder, eller er der særlige regler for f.eks porno og almindelige dvd film?. |
Såfremt du fik din dvd shop op at køre, vil jeg da gerne høre fra dig, hvis du også køber dvd'er fra private? Kan jeg i hvert fald, se at flere shops gør. Har følgende til salg (flere er stadigt emballerede): American Pie 2, American Pie 3, De Utrolige, Simpsons sæson 1 (13 afnit + stadig emballeret), Jackass the movie (stadig emballeret), The Village, Klovn sæson 2 (stadig i emballage), Klovn sæson 3 (stadig i emballage), Langt fra Las Vegas (1-5), Langt fra Las Vegas (6-10), Anden 9 års jubilæum, Mick Øgendahl (Micktrix), Jeg Mig og Irene, Vild med Mary, Hot Shots, The Godfather, Batman Begins, 2 Fast 2 Furious, Rockerne & Meet the parents.
|
Hej
DVD er der ikke salg i mere alt bliver jo hentet paa nettet GRATIS i dag har ikke selv handlet DVD i over 2 aar
Mvh
Personal-silver |
Nu skal du huske på, at der også findes folk med moral. Jeg ved at denne side med gaveideer formidler salget af dvd'er for 3.000 kroner eksl. moms og fragt bare sidste måned - mon ikke det bliver endnu mere denne måned. Det er ikke nok til, at nogen kan leve af det men det er så også gennem én enkelt affiliate. |
Hej
Jeg ved da godt der findes folk med moral men ikke saa mange de fleste henter DVD selv
Mvh
Personal-silver |