Hvor meget tid vil du mene at den opfølgende optimering tager. Vil der være brug for timer hver uge, eller hvordan ser det ud?
Det afhænger meget af størrelsen af dit AdWords budget, og hvor ofte du skifter ud i dit sortiment.
Den største klump arbejde ligger i at etablere en god kontostruktur (dvs. researche/udvælge/opdele søgeord, vælge de rigtige kampagneindstillinger, skrive annoncetekster, vælge landing pages, sætte sporing op, mm.).
Hvis vi forudsætter, at det indledende arbejde er gjort nogenlunde struktureret, så vil en mindre netbutik formodentlig have brug for 3-4 timers arbejde pr. måned i de første par måneder efter, at de nye annoncer er gået i luften.
Jo ældre og mere optimeret en konto er, jo færre justeringer er der normalt behov for.
Men igen - det afhænger meget af din butiks størrelse og i hvilket omfang, du selv deltager i arbejdet med fx. at oprette nye annoncegrupper, når der kommer nye produkter på dine hylder.
Nogle af mine kunder vil gerne selv bidrage til "rugbrødsarbejdet" - for at spare penge og fordi de ønsker at opkvalificerere sig selv, så de på sigt selv kan overtage.
Mvh Troels.