Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Virksomhedsordningen og tilbagebetaling af al SU for 2010

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Aug 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 07:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg har gennem en årrække haft en lille 1 mands virksomhed, ved siden af mit studie. Igennem 3 års tid har jeg hertil haft en revisor tilknyttet, hvilket har givet en rar tryghed. Jeg skal prøve at opsumere mit problem så kort og præcist som muligt.

Problemet:

I 2010 tjente jeg ca. 130.000,00 kr. i virksomheden, hvilket er for meget ifht. at man som SU modtager må tjene ca. 100.000,00 kr. ved siden af studiet uden at skulle betale SU tilbage.

Udover de 130.000,00 kr. har min revisor "hævet" 70.000,00 i løn til mig i 2010, fra en opsparing i virksomheden fra 2009 under virksomhedsordningen. En opsparing der i 2009 reddede mig fra at skulle betale SU tilbage. Denne opsparing har reelt været dækket af et proforma lån fra min mor der har stillet sikkerhed for mig efter vejledning fra revisor.

Altså har jeg i 2010 haft en indkomst på lige godt 200.000,00 hvilket har resulteret i et tilbagebetalingskrav fra SU styrelsen på 84.000,00 kr. Et tilbagebetalingskrav jeg ikke mener min revisor har informeret mig godt nok om ville opstå.

Mit spørgsmål:

Er der noget i vejen for at det opsparede overskud plus 30.000,00 kr. (for at ligge på grænsen for SU's regler for indtjening ved siden af SU'en) bliver overført til 2011 og hævet her i stedet for i 2010? Da pengene ikke reelt er til rådighed på min konto vil min mor kunne stille sikkerhed for dem. I Juni færdiggjorde jeg mit studie, og har derfor et meget større fribeløb for 2011.

Jeg er klar over at jeg selv har været alt for sløset med at sætte mig ind i regnskabet, og har da også ved nogle lejligheder bedt min revisor om et møde hvor jeg kan få klarhed omkring det. Desværre har hun ikke været villig til at mødes ansigt til ansigt, men har i stedet altid foretrukket at ordne tingene via telefon. Mails besvarer hun ligeledes aldrig skriftligt.

Jeg håber en eller flere af jer har bud på en mulig løsning og evt. et bud på en god revisor der vil være mere villig til at mødes ansigt til ansigt til en snak om regnskab, virksomhed osv.

På forhånd tak for hjælpen Smile

Fra Taastrup
Tilmeldt 16. May 08
Indlæg ialt: 266
Skrevet kl. 08:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Såfremt du ikke har foretaget fysiske hævninger i løbet af 2010, vil der være nogle muligheder for at forskyde hævninger i virksomhedsordningen. Men for at kunne give et entydigt svar på dit spørgsmål skal følgende også være kendt, kapitalafkastgrundlaget, indskontoen og hensat til senere hævninger, da disse også vil have indflydelse på hvordan hævningerne fordeler sig.

Såfremt du ønsker assistance på dette, skal du være velkommen til at kontakte mig på mk@ksrevision.dk eller 42 22 49 32.

Vi har kontor i Taastrup, og vil gerne tage et møde med dig inden vi eventuelt starter et samarbejde.

Mvh.

Morten

KS Regnskab ApS

www.ksrevision.dk

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 09:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Som jeg opfatter det, så er der for indkomståret 2010 selvangivet en "hævning af det opsparede overskud", hvorfor dette vil blive fastholdt.

Selvangivelse af private hævninger vil normalt blive opfattet sådan, idet argumentationen for en ændring af de private hævninger ikke er sket, vil blive meget svær. Der er dog en mulighed for en genoptagelse af skatteansættelsen under VSO, hvis det kan godtgøres/bevise, at der reelt ikke er sket nogen private hævninger i virksomheden.

For at kunne løfte denne bevisbyrde kræver det, at virksomhedens bogføring er tilrettelagt således, at alle transaktioner mellem den private del og virksomheden er løbende bogført og dokumenterbar.

Umiddelbart forekommer det, som jeg opfatter det, at der ikke er kapital i virksomheden, idet denne er "forsvundet" grundet de private hævninger.

Hvad siger din revisor til problemstillingen? Han har jo før kommet med "gode råd"

Tonny

Tilmeldt 25. Aug 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret. Jeg har spurgt min revisor via mail om samme problemstilling for 10 dage siden, men har endnu ikke modtaget svar. Jeg har bedt hende om enten at besvare mine spørgsmål skriftligt eller ved et møde.

Derudover har jeg gennem hele min tid som selvstændig kun haft én konto, en privatkonto hos danske bank. Dette er jeg ved at læse indlæg herinde, blevet opmærksom på er meget uhensigtsmæssig, netop fordi det kan være svært at skelne mellem privatøkonomi og virksomhedens økonomi.

Da jeg sidst talte med min revisor om tilbagebetalingskravet, opfattede jeg, som du selv nævner, at en del af problemet var at jeg havde brugt for mange penge fra min privatkonto, og dermed ikke ville kunne godtgøre over for skat at pengene ikke var hævet fra virksomhedsordningen.

Her går et af mine spørgsmål på om jeg ikke ved at låne 100.000 hos min mor kunne have dækket hullet i privatøkonomien i 2010. På den måde kunne pengene i virksomhedsordningen være ført videre til 2011, jeg ville slippe for tilbagebetaling af 84.000, kunne have hævet opsparingen i virksomhedsordningen som løn og have betalt den resterende skat af beløbet. Alt i alt en noget, efter min opfattelse, billigere løsning end den jeg står med nu.

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 12:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg syens det lyder meget mærkeligt, at din revisor ikke har bedt dig om at oprette en decideret erhvervskonto i forbindelse med overgang til VSO.

Er det en godkendt revisor du har? I så fald kan du klage over den rådgivning du har fået.

Hvis ikke det er en godkendt revisor, så har du nok meget dårlige kort på hånden...

Når det hele drives fra din privatkonto, har du i det hele taget meget svært ved at forklare, at pengene ikke er hævet til privat - lige meget hvor mange penge der står på kontoen.

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)