Jeg vil ikke anbefale dig at købe en maskine til at producere dine wallstickers på, med mindre du har tænkt dig at skulle køre mere end 20 om dagen og har en god erfaring med dette i forvejen. Det vil simpelthen ikke kunne betale sig, hverken økonomisk eller set på alt det som du skal sætte dig ind i.
Vi har i MediaMouse i dag 2 maskiner til at køre wallstickers på og en mand som næsten ikke laver andet end at passe dem. Og det er altså ikke bare et spørgsmål om at trykke "Print". Det kræver at man kender til en del af de teknikker som bruges inden for skiltebranchen, har håndværket og erfaringen samt viden omkring de forskellige folietyper.
Så team op med nogen som kan fungere som underleverandør til dig, i stedet for at du kaster dig ud i at bruge en masse krudt på at skulle sætte dig ind i tingene, for så kommer du ikke uden om at skulle betale en del dyre lærepenge både i materialer og tid.
´Men jeg går helt i stå når jeg skal finde en maskine til at fremstille wallstickersne.
Nogen som kan hjælpe?
Tag fat i Jesper fra ExpoLoading - han kender alt til den slags maskiner og kan rådgive dig, og nok også finde et godt tilbud til dig, hvis I kommer frem til, at det er noget du sagtens selv kan lave :-)
Du kan fange ham på 2818 1187 - du kan bare hilse fra Thomas fra PR3 :-)
Der er ingen grund til at købe en folieskæremaskine som kan håndterer en bredde på 170 cm., hvis du kun kører med standardrullerne i 126 cm. bredde.
Jeg støder på så mange som godt vil i gang og mener at jo større desto bedre. Men de glemme lige nogle detaljer: En maskine som f.eks. kan håndtere en bredde på 170 cm. den er mere end 2 meter lang. Så sådan en maskine har et ret stort "footprint" (det den fylder på gulvet). Hvis man har tænkt sig at køre folieruller som er helt oppe i den bredde, så kræver det også et skærebord som minimum også er i den bredde og så ellers passende i længden. At lægge applikationstape på så stort et motiv er nærmest også umuligt at gøre manuelt, så der bør man købe en laminator til at lægge applikationstapen på med - den skal jo så også være i en bredde på minimum 170 cm.
Så det fylder hurtigt rigtig meget alt det der bliver brug for.
Hvis du absolut gerne selv vil igang med at lave wallstickers, så vil jeg anbefale dig at købe en folieskærer som kører i halv rullebredde (63 cm.). Det er et format som er til at have med at gøre og du kan også med lidt tålmodighed manuelt lægge applikationstape på noget i den bredde. Endvidere kræver det så heller ikke et skærebord i kæmpe størrelsen, men du kan nøjes med en stardard bordplade.
Du kan købe en folieskærer ned til et prisniveau på omkring en 6-7.000 kr. Og du bør købe en ny, med mindre det er en person du kender og vedkommende skal af med maskinen fordi der er købt større eller virksomheden er ved at lukke. En brugt maskine skal du passe på med at købe med mindre det er via en forhandler som kan give dig en garanti på den. Skæremaskiner er præcisionsudstyr og hvis de er passet ordentligt eller decideret har været ude for en skade, så kan de ved første øjekast se fine ud, men give problemer med mispasning m.m. når du begynder at skære større ting eller motiver med små fine detaljer.
Men hvis du vil have en kontakt til nogen som kan sælge dig udstyret, så prøv at ringe til Vikiallo. www.vikiallo.dk
Det er en ret ny forhandler af udstyr i den grafiske branche, men de forskellige der arbejder i virksomheden har været med i rigtig mange år. Den ene af deres sælgere har faktisk været med helt fra dengang jeg startede MediaMouse tilbage i 1999. Så de har rigtig meget erfaring omkring de forskellige typer udstyr.
Hvor er det bare en fed feeback man får herinde. Tak alle sammen.
Det skal absolut heller ikke være en maskine på 170cm, det er liiig stort nok. Tjekkede videre på siden skilteproduktion.dk, og faldt også for nogle der var lidt mindre.
God links og kontakter i kommer med. De er hermed noteret ned i mine papirer.
Dejligt at der kommer så mange vinkler på sagen for/imod. Rart med lidt objektivitet!
- Nogle af jer som ved, hvordan med ophavsrettigheder på eks. børnesange tekster. Har set nogle laver wallstickers med børnesange/viser osv. Er det noget en hver må gøre - uden at få en hammer i hovedet. Eller skal man søge om lov et sted?
- Nogle af jer som ved, hvordan med ophavsrettigheder på eks. børnesange tekster. Har set nogle laver wallstickers med børnesange/viser osv. Er det noget en hver må gøre - uden at få en hammer i hovedet. Eller skal man søge om lov et sted?
"Beskyttelsestiden er fastsat i lovens kap. 4. Ophavsretten varer som hovedregel indtil 70 år efter ophavsmandens dødsår, dvs. i ophavsmandens levetid plus 70 år (§ 63). Droit moral-beskyttelsen er dog principielt evigtvarende (§ 75). "
Jo, der er mange som ikke overholder lovgivningen omkring ophavsret og copyright - især i den grafiske branche.
Prøv f.eks. at se hvor mange webbutikker som tilbyder BMW, Playboy, Honda m.m. logoer til biler. Jeg vil vædde med at ikke én af de danske webbutikker har fået tilladelse til at producere og sælge disse mærker online. Det samme gælder wallstickers med motiver af Disney-figurer etc. Nogle enkelte videresælger mærker som der er givet licens til, men dem som selv producerer dem har igen med stor sandsynlighed ikke spurgt om lov. Min søster arbejder i en anden virksomhed som også er inden for det kreative felt, hvor de bl.a. producerer slikpinde, malebøger og lignende med sådan noget som Disney Princess, Spidermann, Batman m.fl. og det er i millionklassen de betaler for en licens til ét specifikt produkt, plus en procentdel af salget.
Vi havde en kunde så sent som for en måned siden, som kom og spurgte om vi ikke kunne lave en Fred Flintstone til siden af hans varevogn. En af mine kolleger skrev pænt tilbage til ham, at det måtte vi ikke pga. copyright og endvidere havde vi ikke nogen Fred Flintstone's liggende. Et par dage senere skriver kunden igen at han havde fundet et andet og "mere professionelt sted" hvor de kunne (i mine øjne: ville) lave dette motiv. Så der er tydeligvis forskellige syn på ophavsretten.
Tak for feedback. Det var jo lidt skidt. Så er det godt nok begrænset hvad jeg kan hapse af børnesange - men man kan vel altid kontakte ophavshaveren?
- Tænker lidt, at mon ikke der er mange som IKKE overholder det der står i paragrafferne..?
Først: superfedt at du tænker på ophavsret, der er mange derude, som ikke skænker det en tanke - og dermed risikerer at komme til at hænge på regningen, som ofte er dyr.
Det bedste er at kontakte dem med rettighederne - så kan du jo høre, om du må bruge deres tekster, og om de i så fald skal have noget for det, eller om de er glade for og stolte af, at deres værk kan sprede glæde i de danske hjem :-)