Vi er nu i et BEAR marked på aktiemarkedet!!!

Kære venner

I den sidste uge kom vi ind i et Bear-marked på alle de store aktie-indeks i USA. Dette efter en august, hvor markederne har været ekstremt volatiele, og med store udsving.

Først med 2 ugers fald og så har vi haft 3 dage med plusser. Flere spørger så sig selv: Er det nu, vi skal ind på markedet? Er bunden nu nået?.

Jeg mener, vi kun har set de først skvulp, og bunden har vi slet ikke set endnu (læs gerne indlæg "Vi har endnu kun set toppen af isbjeget" fra den 12. august).

I går fik vi produktionstallene fra staten New York, som viser -7,7, og for 3 måned i træk viser recession. Onsdag og torsdag kommer der nye tal, som jeg tror vil vise tilsvarende nedslående væksttal.

Væksten er helt forsvundet i både USA og Euroland, og den er stærkt dalende i hele Asien med Kina i spidsen, som kæmper for at holde deres inflation nede.

Verden er ramt af det "Oliechok", som verdens centralbanker har skabt med deres forvaltning af trillioner og atter trillioner af dollers i stimuli og gældspakker. I stedet for at skabe rigtige arbejdspladser og strukturer for ægte innovation og vækst, har Centralbankerne simpelthen overladt alle disse mange penge til de personer og institutioner, som i første omgang skabte 1. halvdel af finanskrisen.

Hvor klogt er det?

Nu skal Merkel og Sarkozy mødes i dag, og det bliver mere end spændende at se, hvad de kan komme med af budskaber og lederskab. Enighed er jo ikke det der præger EU og disse to lande, og jeg tror det bliver et meget langt møde - jeg får tankerne hen på "Midnight in Paris". Og tør de se sandheden og udfordringerne i øjene og gøre det, der kræves?

Som jeg ser markederne, er der et låg på S&P 500 indekset på 1.225 og 1.253. Måske kan Bull-drengene få skabt et nyt rally op til disse punkter, og så er det også slut. Herfra vil den nye bund på 1.101 hurtigt blive testet, og når vi kommer under 1.040, er der meget laaaaaaaaaaangt ned.

I sådan et marked vil Du og din virksomhed blive testet, så stil dig selv spørgsmålene:

Hvad bidrager jeg og min virksomhed med?

Hvor meget ønsker jeg at lykkes med den?

Hvilke muligheder giver sådan et marked?

Hvad er jeg parat til?

Etc. etc. etc.

Vær opmærksom

Forvent det bedste - forbered dig på det værste

Kh. Jens L. More

Jeg ser dog ikke så dystret på tingene. Jeg er overbevist om at politikkerne og verdensøkonomien ikke vil tillade at der kommer en ny "2008" krise.

Ha' en god aften.

Godt nok indlæg, men naturligvis ren spekulation. Hvis nogen med sikkerhed viste at den ville ramme bund 1040 eller mindre - så ramte den det om 4 minutter senest - så den sikkerhed duer helt enkelt ikke.

Jeg er også bange og synger lange lange bange sange - men alligevel håber jeg, og erkender, at det er ikke ret let at gætte aktieindex 12 mdr frem - og iøvrigt skal aktier ses på meget mere end 12 mdrs basis + aktier er dybt forskellige om de er Europa, USA, Rusland, østen - forbrugsvolantile - osv

vh

Endnu en gang fem stjerner herfra til dine indlæg som jeg altid er enige i.

Jeg er enig med Martin i at krisen giver gode muligheder for dem som ser mulighederne og forbereder sig på krisen. Vi har gjort det at vi har kørt vores omkostninger HELT i bund og sørget for de er variable så vi hurtigt kan skalere op eller ned.

Det er et spørgsmål om overlevelse ved næste krak, og dem der overlever kommer til at stå stærkt, når halvdelen af konkurrenterne er væk senere.

Jeg ved ikke en skid om aktier, men jeg kan godt lige komme makroøkonomisk indspark på det her. 

Generelt set så er vækst i et land lig med (C+I+G)-(S+T). Over sat så står C for Forbrug eller Consumption. I står for Investment og G står for Goverment spending eller det offentlige forbrug.

S derimod står for Savings eller vores opsparing og T står for TAX eller Skatter og afgifter.  

C+I+G er det som skaber vækst, da de samlet set er det dynamiske forbrug. S+T er det som hæmmer væksten, ved at pengene ikke bliver brugt i samfundet og derfor ikke er med i den økonomiske cyklus, da pengene bliver smidt ned i en kasse og bliver der et stykke tid. S og T svarer til at de penge du får ind, lægger du ind under madrassen, frem for at købe en fladskærm. 

Det som der er sket med bankpakkerne er at diverse regeringer har lavet en ordentlig gang I. De har smidt en masse penge efter bankerne i forhåbningen om, at bankerne ville lave udlån igen, så at sige mere I. Det kaldes også Pasiv finanspolitik. Problemet er at det har bankerne ikke gjort. De har derimod sagt mange tak og har smidt hovedparten alle pengene over i S, da de ikke længere har tiltro til markedet og derved har effekten været meget begrænset.

Det næste skridt, som man nu forsøger er at gøre det man skulle have gjort fra starten, nemlig at fremskyde de offentlige investeringer. Derved laver det offentlige en masse G, som booster den samlede vækst. Det kaldes også Aktiv finanspolitik. Udfordringen er dog, at de virksomheder, som kommer til at nyde godt af G også efterfølgende skal gå ud og lave en masse I, hvis det skal have nogen effekt. De skal f.eks. købe nye lokaler og udstyr. Hvis virksomhederne ikke tror på markedet, vil de med alt sandsynlighed benytte S og så har offentlige investeringer ingen effekt. 

Det er dog også, hvad jeg tror der sker. Jeg tror ikke der er nok tillid til markedet til at virksomheder vil investere i nyt udstyr efterfølgende. Derved vil det politiske tiltag have ringe effekt og vi vil forsat være lige fucked. 

Til ovenstående:

Teoribøgerne siger godt nok at det er fornuftigt at øge det offentlige forbrug ved eksempelvis at fremrykke offentlige invisteringer. Men det er super svært at administrere og time de offentlige investeringer. I 2008 fremrykkedes offentlige investeringer med formålet at skabe vækst. Realiteten er blot at investeringerne ikke slog igennem og vækst blev der ikke skabt meget af. Derimod blev der ansat opmod 30.000 ekstra i det offentlige - hvilket betyder at i stedet for at disse fremrykkede investeringer skabte vækst, så blev der skabt en langvarig udgift istedet!

Det samme skete tidligere - først i 90'erne. Her fremrykkede Nyrup offentlige investeringer, men de slog først igennem for sent hvor der iøvrigt var mangel på arbejdskraft. 

Så nødvendigvis er det ikke en god ide øge G - da det kan være rigtig svært at administrere.

Mit indlæg er inspireret af Mads Lundbys indlæg på Børsen - læs det:)

God dag

jonasjaco:

Til ovenstående:

Teoribøgerne siger godt nok at det er fornuftigt at øge det offentlige forbrug ved eksempelvis at fremrykke offentlige invisteringer. Men det er super svært at administrere og time de offentlige investeringer. I 2008 fremrykkedes offentlige investeringer med formålet at skabe vækst. Realiteten er blot at investeringerne ikke slog igennem og vækst blev der ikke skabt meget af. Derimod blev der ansat opmod 30.000 ekstra i det offentlige - hvilket betyder at i stedet for at disse fremrykkede investeringer skabte vækst, så blev der skabt en langvarig udgift istedet!

Det samme skete tidligere - først i 90'erne. Her fremrykkede Nyrup offentlige investeringer, men de slog først igennem for sent hvor der iøvrigt var mangel på arbejdskraft. 

Så nødvendigvis er det ikke en god ide øge G - da det kan være rigtig svært at administrere.

Mit indlæg er inspireret af Mads Lundbys indlæg på Børsen - læs det:)

God dag

Jeg kunne ikke være mere enig. Resultatet er meget baseret på forventningerne til markedet. Er de ikke eksisterende, så kan man kaste alle de penge efter det man vil. Det vil ikke hjælpe en skid. Der er således lige stor usikkerhed ved både den passive og aktive finanspolitik, hvilket igen påvirker resten af markedet inkl. virksomhedernes aktiekurser. Dette var vist også lidt min pointe.