Hej, mit navn er Michael, Jeg er 22 år, og er på mit 3. semester som markedsføringsøkonom på IBA - kolding. Derfor søger jeg efter en ulønnet praktikplads med start i Februar og slutning i April ca. 3. mdr. med 37 timers arbejdsuge. Hvor jeg i min afslutning i mit praktikophold skal skrive en hovedopgave med udgangspunkt om virksomheden. Min uddannelse specialisere sig inden for international marketing, økonomi, organisation, kommunikation, logistik og erhvervsret. Opgaverne under praktikopholdet, kan vi udarbejde i fællesskab. Da der ikke er nogle faste opgaver. Kort om mig selv: Jeg bor i Fredericia, men flytter til Århus sidst på året sammen med min kæreste. Jeg er en glad og udadvendt person, som tror på at smilet er den korteste afstand mellem 2 personer. Mine mål i livet er mange og store, og dét er den essentielle drivkraft i mig. Min stærke personlighed har sat mange positive spor i blandt kunder, da jeg altid gør en aktiv indsats for at opnå kundernes behov. Jeg ser mig selv som en ansvarsbevidst, fleksibel og ikke mindst en holdspiller! Jeg er meget arbejdsvillig, og et åben og imødekommende menneske som altid har et smil på læben. Skriv endeligt hvis det er noget der interesser dig. Venlig hilsen Michael M. |
Hej Michael.
Det er måske nemmere for folk at forholde sig til hvis du skriver hvad du gerne vil arbejde med i din praktik. Er det markedsføringsopgaver, webløsninger, logistik eller noget andet?
Og har du allerede nogen erfaring fra tidligere jobs eller fritidsinteresser som kan være interessante for en virksomhed (ikke nødvendigvis indenfor uddannelses pensum).
Hvad vil du gerne når du er færdig?
Jeg håber at det kan give folk en bedre indsigt i hvor du er på vej henad... Og hvad du kan tilbyde (vi er jo allesammen holdspillere, fleksible målorienterede og gode til at komme op om morgenen når vi skriver jobansøgninger... :)... Så skriv gerne mere end de sædvanlige pæne ord...).
Med venlig hilsen
Rasmus - der også engang blev uddannet markedsføringsøkonom...