Hej Jeg sidder med en drøm om at starte min egen webshop med salg af børnetøj og boligting, men kunne godt bruge nogle råd og tips til, hvordan jeg griber det an, og hvilke ting jeg skal være særligt opmærksom på. Min situation er den, at jeg er nyuddannet og har været ledig et år og har således et år mere på dagpenge. Jeg har kendskab til branchen, og ved hvilke mærker der sælger. Jeg har midlerne i form af penge til at få lavet hjemmesiden, købe varelager osv. Mine bekymringer går lidt på lager lokaler, da jeg ikke har mulighed for at have det hjemme, regnskab, da jeg ikke ved hvad det skal indeholde, og hvad der skal indberettes, indkøb af vare, da jeg aldrig har prøvet det før, samt hvilke programmer det kræver eller er gode at bygge siden op i. Hvis der er nogen der sidder med råd omkring disse ting også, vil jeg gladeligt høre. Jeg er også interesseret i forslag om kurser, der kan hjælpe mig i gang og svare på mine spørgsmål. Tak herfra Mia |
Hej Mia.
Puuuuhhhh - der er meget at lære. Jeg vil faktisk anbefale dig, at du enten læser e-pusher eller e-værksætteren. At drive en webshop er virkeligt meget arbejde og det indebærer mange discipliner, du ikke troede fandtes. Du skal bl.a. lære noget om Google AdWords, SEO, webanalyse og brugervenlighed. Så er der nyhedsbreve og softwaren. Hvilken webshop platform skal du vælge etc. etc.
Jeg vil sige, at lager lokaler er din mindste udfordring. En af de større indenfor børnetøj er, at rigtigt mange leverandører ikke vil tage nye webshops ind. Det betyder, at det kan blive svært at finde nogle af de etablerede mærker.
Men når det så er sagt, så kan det godt lade sig gøre. Sammen med min kone startede jeg sidste år webshoppen Faktorfobi. Jeg havde frygtet det ville være umuligt, men med vilje og hårdt arbejde kan man godt få fodfæste. Men du må endelig ikke tro, at man kan ligge på sofaen og slappe af mens ordrerne tikker ind.
Held og lykke med det.
Morten Vadskær