Du kunne også overveje at sige til dine venner at hvis du giver dem 20% rabat, så forventer du selvfølgelig også 20% rabat når din VVS-ven kommer og fikser din vandhane, eller når din tømmerven skal bygge et legehus for dig.
Nogengange hjælper det lidt på de grådige venner at gøre dem klart at det også gælder den anden vej, så lukker de som regel i.
Det er ofte en stor forventning til at folk der har "købmandsvirksomhed" altid kan give rabat for man køber det jo ind til meget billigere penge, men du skal huske på at du også har arbejde med at købe ind, finde forhandlere, opbevarer, lave regnskab osv, og hvis du giver det i rabat til folk hele tiden, fordi du regner din avance ud fra hvad det koster dig at købe produktet hjem, så løber du hurtigt sur i det.
Samtidig med at du giver rabat til nogen (de faste venner) sender du også et signal om til alle andrer der finder ud af det, om at dine priser er for høje, fordi du har råd til at sælge det billigere til andre uden nogen grund.
Jeg vil derfor klart anbefale dig at køre efter et sæt regler som hedder sig at hvis der skal falde en rabat ud fra listepriserne så er det fordi du får noget andet ud af det. Uanset om det så er fordi dine venner køber et stort parti, kommer og hjælper dig med at grave haven op om weekenden, udele nogen brochurer eller lignende, men sørg for mentalt at vide med dig selv at når nogen spørger dig hvorfor person x fik 20% rabat, så kan du altid svare ærligt at det er fordi han har købt for så og så meget, eller fordi han hjælper med at male butikke eller lignende.
At give rabat til nogen bare fordi de er en ven eller fordi du kan lide dem, er et skråplan som de fleste havner på en gang imellem, men kan man undgå det gør man sig selv en kæmpe tjeneste, fordi det kun medfører problemer fremadrettet. Især fordi du formodentlig her i starten i høj grad skal regne med at de primære kunder i din butik er folk du tidels kunne betragte som venner og så kan du hurtig ende med at din listepris er en pris som ingen betaler, men alle får til vennepris uden nogen grund.
Sagt på en anden måde; Optimalt set er alle de mennesker der handler i din butik at betragte som "venner" der skal have den bedst mulige pris ud fra de givne forhold (indkøbspris, arbejde med at få varen hjem, varens kvalitet m.v.). De forhold bør ikke beregnes ud fra hvorvidt i har gået i børnehave sammen, har mødt hinanden på en fisketur eller er tidligere kærester, da det alligevel ikke har nogen indflydelse på hvor godt det kommer til at gå med din forretning.
Rigtig mange giver vennerne rabat fordi de så regner med at de render rundt og fortæller deres venner om ens forretning eller lignende og de derfor kommer og handler hos dig, men i de fleste tilfælde sker det aldrig og i de fleste tilfælde hvor det sker ville dine venner sikkert nævne din forretning alligevel, netop fordi de er dine venner og ikke bare er ude efter en hurtig gevinst. Du vil formodentlig få mere ud af at give en totalt fremmede person der kommer ind i din butik 20% fordi han/hun vil blive så overrasket at vedkommende vil fortælle det til andre. Dine venner forventer rabatten, og er langt fra så tilbøjelig til at fortælle andre om din butik og at du har gode priser m.v. fordi de jo ikke kan sige til deres venner at de kan få rabat osv.
Det betyder ikke at du ikke skal give rabat til familie og venner osv, men lad være med at tro at det fungerer som et markedsføringsværktøj, så sørg for at få noget for den rabat du giver. Ellers bliver det bare en udgift, som gør at du konkurrencemæssigt har det vanskeligere end dine konkurrenter der måske ikke har så mange venner og familiemedleemmer osv. :-)