Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Pakke afleveret på forkert adresse

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)
Fra Dyssegård
Tilmeldt 21. Jan 09
Indlæg ialt: 181
Skrevet kl. 12:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg lidt i tvivl om hvordan jeg skal forholde mig til nedenstående situation...

Jeg har adresse hos et kontorhotel, på "samme adresse" men i anden opgang ligger en butik. Jeg har bestilt varer hos leverandør i Uk, denne pakke er leveret med UPS .. men i butikken ikke i reception på kontorhotel. En medarbejder har kvitteret for pakken (har UPS's signatur billede) -  nu finder jeg ud af at pakken er leveret bare ikke til mig. Butikken vedkender at have modtaget pakken men troede det var "en kollegas bestilling"... og nu er tilsyneladende pakken væk - personalet i butikken ved ikke hvor pakken er -  og er for så vidt også ret ligeglade. Pakken har en værdi på godt 1500Kr.

Hvordan skal jeg forholde mig, er det butikken/medarbejder der har kvitteret for modtagelse der er ansvarlig eller er det UPS der har leveret forkert.. eller?

Nogen gode råd?

Mange hilsner

/Almulimann 

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 12:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Den rigtige måde at gribe tingene an på er at tage fat i UPS og meddele dem at du ikke har modtaget din pakke og at den underskrift de har på kvitteringen ikke er din.

Og at de derfor gerne må finde din pakke til dig, ellers må de jo erstatte indholdet.

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Fra Ålsgårde
Tilmeldt 10. Jun 11
Indlæg ialt: 88
Fra  Tralula-leg Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg vil mene at du skal henvende dig til UPS, efterlyse pakken der og forklare at det ikke er dig der har skrevet under på modtagelsen. Så må det være deres opgave at kontakte butikken.

Det er ikke tilladt at åbne post der ikke er til en selv, så butikken har selvfølgelig også et ansvar for at aflevere pakken tilbage. Men det må UPS forlange af dem, eller udbetale erstatning.

Jeg kender dog ikke UPS forretningsbetingelser, men ovenstående ville være de normale gældende regler for pakkeomdeling.

M.v.h.

Charlotte

Tralula-leg.dk salg af legetøj til børn.

Fra Dyssegård
Tilmeldt 21. Jan 09
Indlæg ialt: 181
Skrevet kl. 12:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak til jer begge for jeres svar.

Jeg har kontaktet UPS, og de siger det er afsender der skal initiere en efterlysning... øv hvor besværligt.  :-/

Tak for hjælpen.

/Almulimann

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1314
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 13:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Kontakt 'naboen' igen, og fortæl dem, at det er en strafbar handling at unddrage dig din post:

Straffelovens paragraf 263

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

Du skal nok formulere dig anderledes, men du kan da godt fortælle dem, at de er på meget tynd is, ved ikke at finde din pakke til dig.

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Tilmeldt 26. Jun 10
Indlæg ialt: 1584
Skrevet kl. 13:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal kontakte afsender, det er dem der skal kontakte UPS

Fra Dyssegård
Tilmeldt 21. Jan 09
Indlæg ialt: 181
Skrevet kl. 13:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Igen tak for jeres svar.

"Naboen" er belvet bedt om at lede en ekstra gang, så nu får de lige til mandag, så kan det være jeg skal bruge lidt tydeligere formuleringer :-)

Det korrekt, det er afsender der skal kontakte UPS.

mvh

Almulimann

Fra Dyssegård
Tilmeldt 21. Jan 09
Indlæg ialt: 181
Skrevet kl. 15:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Så er der lidt nyt i sagen.

Da pakken er leveret til "nabo"-butikken og de har kvitteret for denne, så er pakken leveret i henhold til UPS's betingelser. Så en evt. efterlysning af pakken vil blot resultere i at UPS vil dokumentere at pakken er leveret til "nabo"butik.  Så fra UPSs side er der ikke mere at gøre.

Hmm... Gutten der har kvitteret for pakken, erkender at have modtaget denne, men kan ikke fremskaffe pakken, den er væk. (skal lige siges at indholdet er ret kedeligt for alm. .. 25 meter special velcro er ikke det "hotteste"). Og han er relativ "ligeglad"... tag det med UPS siger han.

Nu det jo lidt voldsomt at politianmelde osv... men hvad er næste "rimelige" skridt, for mig bliver det snart principielt at man ikke bare kvitterer for andres post og smider væk.  Så vil dels gerne have min pakke og dels gerne give nabo-butikken en lærestreg.

Det nævnes at handlingen er strafbar i henhold til straffeloven paragraf 263... er det en politianmeldelse der skal til for at komme videre ad det spor?

Jeg taler også med afsender når denne er tilbage fra ferie, men hvorfor skulle afsender fremsende varer for 1500 kr igen... det virker ikke rimeligt at forvente at afsender "løser" sagen.

Nogen der har et bud?

Mvh

/Almulimann

Fra Herning
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 226
Skrevet kl. 15:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis han ikke vil samarbejde med dig er det jo et nemt valg for dig.. du tager bare og melder ham til politiet hvis der er hold i den paragraf som nævnt.

For det første kan jeg slet ikke se, som du selv siger, hvad han skal bruge 25 meter velcro til. For det andet synes jeg det er så respektløs at man ikke kan hjælpe en anden person når man er havnet i den kedelige situation.

Men det er selvfølgelig bare min mening :)

Fra Greve
Tilmeldt 21. Sep 09
Indlæg ialt: 553
Fra  dymagic Skrevet kl. 15:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Sygt... prøv at læse §10 i UPS's betingelser....

Finder det helt vanvittigt at de kan aflevere en pakke til en nabo uden ansvar.

http://www.ups.com/media/da/terms_carriage_eur.pdf

10. Levering

UPS kan levere en forsendelse til den på fragtbrevet anførte modtager eller til en anden person, der tilsyneladende har beføjelse til at tage imod levering af forsendelsen på modtagerens vegne (f.eks. en person i samme bygning som modtageren eller modtagerens naboer). UPS kan anvende elektronisk udstyr til at opnå kvittering for modtagelsen, og afsenderen vil ikke modsætte sig, at UPS påberåber sig en trykt kopi heraf som bevis, blot fordi de pågældende oplysninger er indhentet og lagret i elektronisk form.

Medmindre konventionsreglerne eller andre ufravigelige nationale love kræver det, accepterer UPS ikke noget ansvar under nogen omstændigheder i forbindelse med at udsætte en transport, omdirigere aflevering (hvad enten det er til en anden modtager eller til en anden adresse end angivet på fragtbrevet) eller at tilbagelevere en pakke til afsenderen og, i tilfælde af at UPS skulle forsøge men ikke lykkes med at gøre det, skal der ikke være noget ansvar for nogen form for tab forårsaget derved.

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)