Gode råd / investor søges til virksomhed i vanskeligheder (men godt på vej) Mit navn er Morten og jeg har igennem de sidste 10 år opbygget et nichesite på Nettet, hvor ca. 40% af omsætningen kommer fra annonceindtægter og 60% kommer fra produktsalget (b2c). Vi har haft en jævn omsætning igennem alle årene på ca. 3 mio om året og sådan ser det ud til at fortsætte. Vi har et af landets største nyhedsbreve med ca. 300.000 daglige modtagere og leverer samtidigt indhold til andre store sites og mobilservices. Sådan opstod krisen og sådan blev det næsten løst: Så for at rede selskabet måtte jeg låne 300.000,- privat af venner/familie og starte en hård men sund spareplan. Vores kontor med tre personer (udover mig selv), blev lukket ned og den ene person (programmøren) fortsatte sit arbejde hjemme fra og jeg selv ligeså. Dette har fungeret rigtigt godt og vi er tæt på at være i bund med de sidste kreditorer (der mangler ca. 100.000,-). Nu er situationen så desværre den at min programmør har søgt nye udfordringer og stopper derfor ved udgangen af juli (han har dog lovet at hjælpe til året ud, med småopgaver om aftenen og i weekenden - så den tekniske drift er sikret). Det at han skulle stoppe gjorde at vi blev nød til at flytte nogle servere før tid og har kostet lidt penge på et tidspunkt hvor selskabet ikke havde råd. Så nu er gode råd dyre. Selskabet mangler stadig at betale de sidste 80.000,- af momsen fra sidste kvartal og det er kun måske at vi når det før SKAT siger luk og sluk og der er ingen steder vi kan hente pengene. Det er trist at have fået trimmet virksomheden så den om få måneder vil give overskud - ikke det store men stadig 25.000,- til 50.000,- om måneden - og så måske skal lukke kort tid før "succesen er i hus". Derfor søger jeg en person som har lyst og mulighed for at hjælpe min lille virksomhed. Hvad der helt konkret er brug for, udover gode råd her på Amino, er der måske flere bud på: Det kunne meget vel være en person som vil indtræde i vores bestyrelse (selskabet er et A/S) og enten via egne midler eller forbindelser kunne løse lidt op for vores udfordringer med likviditeten. En anden mulighed kunne også være at en programmør med relativt få midler kunne få medejerskab i en eksisterende internetforretning, som ganske let kan bruges som motor for fremtidige internetforretninger. Der er helt sikkert andre muligheder som jeg ikke har tænkt på endnu og jeg vil derfor være meget taknemlig for gode råd og kontakter her på Amino. Mvh |
Hej Morten,
Det er en trist historie, men jeg håber den ender positivt. Det er ikke muligt at kontakte dig, andet end via dette indlæg. Du må gerne skrive til: info@ioosinternet.dk eller ringe på (+45) 61 72 61 61. Jeg har nogle spørgsmål.
Dbh. Casper